KØB YOGAUDSTYR HER - Hurtig LEVERING - FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR - PERSONLIG KONTAKT
Indkøbskurv 0 kr 0

Din indkøbskurv er tom.

Snakkesalig Mr. Beach møder os til en snak på Yoga Games i Stockholm

Kunsten at lette

Af Freya Christine Clausen

Patrick Beach er et velkendt navn blandt mange yogaentusiaster. Hans unikke stil, der er inspireret af lærerne Annie Carpenter og Brock Cahill og hans egen store kærlighed til inversions, kombinerer balance, styrke, smidighed og bevidsthed - og han væver sine handstands og armbalances fudstændigt flydende og naturligt ind i sine flows.

Det er en afslappet og snakkesalig Beach, som møder os til en snak på Yoga Games i Stockholm. Han har allerede afholdt et par lektioner og haft tid til at nyde omgivelserne - både i Stockholm og i Münchenbryggeriets smukke lokaler, hvor Yoga Games afholdes. Det er ikke til at se på ham, at han netop har afholdt den intense lektion “Core on Fire” - halvanden time med fokus på at opbygge en stærk core men også på at finde den nødvendige balance og ro til at kunne løfte sig op i balancestillinger og inversions.

Min far opmuntrede mig til at tage yogatimer 

Vi lægger ud med en snak om, hvordan yogarejsen begyndte for ham. “Det startede på køkkengulvet hjemme hos mine forældre. Jeg dyrkede basketball på et meget ambitiøst og dedikeret niveau, da jeg var yngre, og jeg var altid stiv i kroppen, fordi min krop egentlig slet ikke var bygget til den sportsgren. Så min mor, der dyrker yoga, viste mig, hvordan jeg kunne bruge yogaen til at strække ud. Min far opmuntrede mig til at tage yogatimer, og selvom jeg var skeptisk først, så viste han mig bakasana dér i køkkenet, og så tænkte jeg, at det måske alligevel kunne være ret sjovt at prøve.”

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

De første yogatimer tog Patrick hos en stenerfyr med dreadlocks, tempoet var langsomt, og stillingerne blev holdt for evigt. Men i den anden time legede de med håndstand op ad væggen, og det vækkede i den grad interessen hos den aspirerende yogi.
Og netop håndstand er blevet Patrick Beachs signatur. Han udfører dem med en overnaturlig lethed, kontrol og ro, men han mener ikke, at styrke er den vigtigste faktor. “Det er 90% bevidsthed og 10% styrke!” insisterer han, da jeg hævder, at jeg er for slap til at lave håndstand. “Det handler om, at føle sig godt tilpas, når man vender på hovedet. Så man behøver ikke at være stærk for at lave håndstand. Til gengæld opbygger man styrke ved at holde håndstand i længere og længere tid. Det, der kræves, er balance og en fornemmelse for at placere kroppen rigtigt. Men det tager tid.”

 

Patrick Beach Yoga

At finde en forståelse for, hvor man kan røre sig frit i kroppen

Når Beach instruerer yoga prøver han at skabe en situation, hvor eleverne kan udforske og observere sig selv. Han siger, at folk ofte er meget selvkritiske, når de skal lære noget. “Hvorfor kan jeg ikke gøre det her? Jeg er god nok til det her, og det er dét, der forhindrer mig i at udføre denne her stilling!”. Men ifølge Patrick Beach er det slet ikke det, det handler om. “Det handler snarere om at finde en forståelse for, hvor man kan røre sig frit i kroppen, og hvor man er mere låst. Og hvordan man så kan overføre og bruge det i de forskellige stillinger. Og derudover: hvordan kan det være med til at skabe en kropsbevidsthed og mindfulness, som kan hjælpe mig til at i højere grad forstå mit liv? Og til at være mere bevidst omkring menneskene, forholdene og omgivelserne i mit liv? Det er der, den store forbindelse med yoga er, og det prøver jeg at få frem som lærer.”

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

Læreren Annie Carpenter har inspireret Patrick meget, og hendes ide om at man altid vender tilbage til sit centrum er noget, som har bidt sig fast hos ham. “Man bevæger sig, på den måde, i cirkler og vender altid tilbage til sin kerne. Selvfølgelig samler man erfaring på rejsen og udvikler sig, men man vender alligevel tilbage til udgangspunktet. Det er en vævende process, som jeg synes er utrolig smuk!”

Yoga tøj til mænd

Og netop denne vævende og cirklende process har for Beach også været metoden til at skabe sit eget tøjmærke. Pure Balance hedder mærket, der er på trapperne netop nu, og som fødtes ud fra et behov for funktionelt og lækkert yogatøj til mænd inspireret af streetwear. “Jeg var træt af gå i tøj, som ikke passede og ikke havde nogen stil. Jeg ville skabe tøj, som jeg havde det godt i både i yogastudiet og på gaden. Og jeg manglede virkelig bukser, som var både fede og behagelige - så det har vi skabt!”.
Det er desuden vigtigt for Patrick, at han kan stå ved, det han har på. “Jeg får dagligt henvendelser fra mærker, som vil have mig til at bruge, prøve og promovere deres produkter, men der har aldrig været noget, som jeg følte, at jeg kunne stå helt inde for.” Derfor har han kastet sig over den langvarige process at skabe et tøjmærke, som han tror på, og som han tror at andre også vil sætte pris på. Det hårde arbejde har båret frugt, og den første kollektion fra Pure Balance lanceres i starten af april, og man kan få fingre i tøjet på siden og i udvalgte Urban Outfitters butikker.

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

Yoga i de sociale medier

Patrick Beach har en stor skare af følgere på Instagram -  andre yogier, der leder efter inspiration, og fans, der fascinerede ser til mens den karismatiske inversion-mester laver sine imponerende handstands. Selv ser han yogaens tilstedeværelse på de sociale medier, som en meget positiv ting. “Det er en måde at gøre yogaen mere tilgængelig på og vise dens mange aspekter. I USA tror de fleste, at al yoga er lig med Bikram yoga, og skal udføres i høje temperaturer. Her har vi muligheden for at give folk et vindue til alle de muligheder der er, og verden kan kun blive et bedre sted, hvis der er flere, der dyrker yoga.” Og ifølge Patrick er det kun naturligt, at man får lyst til at vise, hvordan man udvikler sig med yoga, og for eksempel poster billeder af sine håndstande på stranden. “Yoga opbygger folks selvværd, og billederne man lægger op på de sociale medier er et udtryk for det selvværd.”

At vende blikket indad

Meditation har en central rolle i Patrick Beachs liv, og han mener, at det ville gavne alle mennesker at tilbringe mindst 15 minutter om dagen, hvor man fjerner alle udefra kommende stimulanser og vender blikket indad. “Jeg tror det er vigtigere end at træne fysikken. For mig er det en måde at rense ud i tanker og minder.”

Noget andet, som han tillægger stor værdi, er et råd, han har fået af sin mor. “Det bedste råd jeg kunne give et andet menneske er at man skal være konsekvent i alt man gør. Vedholdenhed er nøglen til alt. Hvis ikke du er vedholdende og konsekvent, så bliver tingene ikke til noget! Det handler om at være dedikeret. Og det gælder i så mange sammenhænge - hvis du er konsekvent i måden du er sammen med andre mennesker på, så vil du finde ud af, at du får det samme tilbage. Hvis du konsekvent er venlig, høflig og gavmild overfor andre, så vil du efterhånden begynde at få den samme behandling.”

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

Patrick Beach er en efterspurgt yogalærer, og han rejser verden tyndt og afholder workshops og lektioner. Og selvom det til tider er hårdt at være væk fra venner og familie, så synes han, at det er den perfekte måde at rejse på. “Jeg nyder at rejse og møde nye mennesker. Jeg kommer i kontakt med ligesindede lokale mennesker, som giver mig en ægte oplevelse af stederne, jeg besøger. Jeg har venner verden over! I øjeblikket elsker jeg det, og hvis det ændrer sig, så vil mit liv også ændre sig tilsvarende. Just go with the flow!”. Men det er også hårdt at være en omrejsende yogalærer, “Det er helt klart en udfordring. Det kræver meget arbejde, og man er ikke så tæt på dem, man holder af. Og så er det hårdt at leve i så lang tid uden rutiner og faste rammer.”

Yogastudiet Yoga Pearl

Når Patrick ikke ude i den store verden, holder han til i Portland, Oregon, hvor han er fast lærer i yogastudiet Yoga Pearl og driver Patrick + Carling Yoga med kæresten Carling Harps, der ligesom ham er en engageret og efterspurgt yogi.

Følg Patrick på de sociale medier, og hold øje med hans travle rejseskema på hjemmesiden - måske er du heldig at kunne fange en workshop eller time med den inspirerende yogi. Og hvis du har lyst, kan du oven i købet tage del af hans workshops via Codyapp, hvor du kan købe adgang til et workshop-forløb, som du kan kaste dig ud i hjemme i din egen stue. Tjek også Patrick + Carling Yogas youtube-kanal, hvor du finder adskillige instruktionsvideoer og også hele flows med både Patrick Beach og Carling Harps.

Tak for tiden Patrick samt fed workshop - Alt godt YogaLove Crew

IMG_2486

 

 

Følg Patrick Beach her

web: http://www.patrickandcarling.com>

facebook: https://www.facebook.com/patrickandcarling 

youtube: https://www.youtube.com/beachyoga

instagram: https://instagram.com/patrickbeach/
codyapp: https://www.codyapp.com/coach/patrickbeach