Da coronaen ramte os blev vi alle testet.

Men en øvelse i at håndtere livet og få det bedste ud af det - også når det er svært (det er det min seneste bog handler om).

Af Louise Fjendbo Jørgensen - Yoga teacher and owner of Yogaliving

Testet i tålmodighed, ro, handlekraft, mental styrke, positiv tænkning osv. Yogaen og dermed mit arbejde blev ligeledes testet.

Virker skidtet? Kunne vi bruge yogaen, bevægelsen, kropsligheden til at få styrke og tilpasse os et nyt og overraskende kaos? Jeg har før været i dybe livskriser. Og som yogi er det en del af arbejdet at kigge indad.

Hvordan håndterer jeg denne krise? Hvilken vej går jeg? Bliver jeg passiv? Går jeg i panik eller modstand? Får tankerne lov til at trække mig ned i depression? Lukker jeg kroppen ned

Nedlukningen stillede også et ukomfortabelt spørgsmål

Er Yoga blevet overfladisk cliche-religion, som kun kan praktiseres, når de ydre rammer er perfekte? Med bestemt udstyr, pling-pling musik, i tørvejr under tag med en behagelig temperatur, med dæmpet lys og med beroligende stemmer. Eller på en perfekt strand i solskin?.

Kunne vi undvære den skal? Kunne vi navigere i kaos? For hvad er yoga, hvis den kun kan praktiseres under ordnede, perfekte, ydre rammer?

Er den virkelig så let at skubbe omkuld?

Er yogaen blevet et drug, hvor vi stryges med hårene og bliver lovet et liv i balance? Et drug der doper os med livsflugt, løgn og passiv venten på at meningen med livet åbenbarer sig for os mens vi sidder og venter i lotusstilling med hænderne i skødet. Eller er den stadig et redskab til selvindsigt og fornuftig handlekraft?

Det er en misforstået spirituel kliché at tro, at der er en mening med livet eller med noget som helst andet i det univers vi lever i. Vi er opstået af kaos og lever i kaos. Men vi kan lære at leve med det kaos ved selv at skabe mening i det.

Hvad er Yoga værd ?

Det kan vi gøre ved at udvikle os, dygtiggøre os, uddanne os og lære at navigere i det. Yoga kan være et redskab til at blive bedre til at leve med og i det kaos. Hvad er Yoga værd, hvis den ikke flytter os, gør os fysisk og mentalt stærke og bedre til at håndtere vores til tider kaotiske liv. Samme dag Mette F. annoncerede at - jeg og mange andre - ikke længere måtte undervise i et yogastudie blev jeg testet på min evne til at formidle yogaen helt uden forførende hjælpemidler.

Jeg flyttede straks mine hold udendørs. I første omgang mest om morgenen. Det var i starten af marts og der var rimfrost på græsset. Vi havde huer og vanter på - og nej det var ikke stillesiddende yoga og passive stræk. Der var ingen yogamåtter og tæpper. Den fysiske træning jeg valgte skulle tilpasses de nye forhold og samtidig give mine elever styrke, ro, optimisme og en ventil for deres angst, uro og frustrationer i en virkelig svær tid.

Det blev 3 måneders intens styrke og mobilitetsstræning, der gav sved på panden, udluftning i lungerne, dyb ro, bedre nattesøvn, livsglæde, gode grin og befriende snak om dybe frustrationer og bekymringer for verdens tilstand og fremtid under armbøjninger, planker og ninjasquats, som gradvist blev nemmere.

Det blev løbet op ad bakke - både i fysisk og i overført betydning.

Men det gjorde problemerne mindre og livet større. De elever der fulgte mig i de kommende måneder fortalte mig, at de blev euforisk glade i en virkelig svær tid. Flere af dem var i risiko for at miste deres job.

Træningen gav os ro og kontrol og vildskab og ungdommelighed

De var på hårdt arbejde med hjemmeskoling af deres børn, på kanten af skilsmisse, havde fysiske skavanker og skader osv. Og midt i alt det kaos ikke kun i deres eget liv, men også på verdensplan, blev de bare stærkere og stærkere både fysisk og mentalt. Roligere. Mere robuste og totalt glade i låget.

De stod stærkt i en krise, som de ikke anede, hvor førte dem hen. Træningen gav os ro og kontrol og vildskab og ungdommelighed. Og mod. Og jo koldere og mere blæsende det var desto højere blev humøret, mens vi tumlede rundt i græs og mudder. Flere genfandt deres glemte glæde ved leg og bevægelse i naturen helt tilbage fra barndommen.

Vejrmøller, håndstand op ad et træ. Kravleøvelser, spark og dybe hofteøvelser. Udendørstræningen åbnede for en kropslighed, en naturlig bevægelse og leg i naturen, som indendørs yoga ikke kunne give os på samme måde.

Vi fik pludselig øje på himlen og trætoppene, når vi stod der foroverbøjede med hovedet nede mellem fødderne - der hvor det kedelige loft plejede at være, var det nu skyer og trætoppe, som vi nu bøjede os for. Og de skyer og trætoppe så vi på, hver dag i 3 måneder, mens de forandrede sig.

Men der var ikke længere noget der hed godt eller dårligt vejr. Og pludselig blev et varmt bad og en kop billig Ness efter træningen den største lykke vi kunne forestille os. Hvad mere kunne vi ønske os?

Træning i Søndermarken

Flere fra denne skønne gruppe af kvinder fik et stærk sammenhold og flere mødes stadig sammen og træner, også når jeg ikke kører hold. Jeg tror at vi alle føler at naturen motiverer os til bevægelse og den urkraft vi henter i naturen, kan ikke findes på samme måde noget andet sted.

Udetræningen foregår stadig i Søndermarken og når det er meget varmt træner vi på Kalvebod Bølge efterfulgt af en svømmetur. Træningen blev - som yoga skal være - et redskab til at leve, overkomme og ikke mindst værdsætte livet, også når det ikke lige er helt, som vi ville ønske det. For hvornår bliver det det? Aldrig!

Men en ting er sikkert: Hvis vi går og bilder os ind, at livet bliver perfekt, når bare vi får vores wellness-dope, så vi kan blive inde i vores comfortzone. Så bliver denne comfortzone kun mindre og mindre. Og livet bliver mere og mere besværligt og trangt.

Kære Yogi

Og hvis du - kære yogi - går og glæder dig over at verden endelig er tilbage i orden og normalitet med yogahold i lukkede rum med ordnede forhold. Så har du intet lært. Dette er kun stilhed før endnu en storm i dit meget privilegerede (men desværre ikke lykkesikre) liv. Hvis vores liv bliver EN lang venten på at regnen skal gå over, så bliver det et langt og besværligt liv. Jeg har i en svær tid set at yogaen - og kroppens glæde ved bevægelse i naturen - kan lære os kunsten at kunne danse i regnen i stedet for at vente på at den går over.

Som yogalærer ser jeg det som min vigtigste opgave at lære mine elever nogle af disse svære dansetrin. Coronatiden har lært mig en ny koreografi, der kan give mennesker livsglæde, styrke, mod, robusthed og fællesskab også i frost, mudder og på græs under en virkelig smuk, åben himmel, som vi ikke så på helt samme måde før den dag i marts.