Giv os yogafællesskabet tilbage!

Af Vivi Lund Jacobsen ( Mind Full of Yoga)
Yogalærer & Master i Sundhedsfremme (MSF)

Yogafællesskabet

I denne coronatid, der efterhånden synes uendelig, er mange ramt af utryghed på helt eksistentielle parametre; rammes mine nærmeste af sygdom, mister jeg mit job og bliver verden nogensinde helt sig selv igen?

Disse tanker er lige præcis det stof, som bekymringer er gjort af. Bekymringer, der kan føre til angst og andre store mentale belastninger.

Alle disse aktive tanker kræver noget passivt – og hvad er mere nærliggende end at tænke på yoga, som er kendt for at kunne stilne sindets bevægelser. Men udfordringen er, at den passive pendant til det stormende tankemylder faktisk kræver en aktiv indsats.

Det kræver, at du prioriterer din tid, at du mobiliserer en tro på, at der er en måde at håndtere bekymringerne og at du tager initiativ.

Egenskaber, som desværre ofte bliver helt handlingslammede, når bekymringer har fået overtaget. Men yoga ER en unik vej til at stilne de tanker, der skaber og ikke mindst vedligeholder dine bekymringer.

Derfor er det så vigtigt, at vi snart igen kan mødes i vores yogafællesskaber, hvor vi kan læne os ind i hinanden og få genetableret forbindelsen til os selv. For fælleskabet udgør et handlerum, hvor det bliver en smule lettere at prioritere tid, mobilisere tro og tage initiativ.

Yogafællesskabet kan noget unikt.

En regelmæssig praksis er altid lettest at stable på benene i en mental fredstid, hvor vi har overskuddet til at starte noget nyt, men selv her kan det være svært at komme i gang alene. Så selvom yoga er en individuel praksis, så kan yogafællesskabet noget unikt. Det kan støtte os i at starte eller genstarte vores praksis, hvis vi har brug for det.

Fællesskaber kan desuden etablere en venlig forpligtigelse til at bidrage med en god energi, som desuden ofte kommer af sig selv, når vi tilbringer tid sammen i et interessefællesskab. Fællesskaber er derfor i sig selv gode for vores trivsel – og det smukke er, at det gælder for os alle, uanset køn, alder, etnicitet eller sociale og økonomiske forhold. Meget lidt i denne verden er for alle, men fællesskabsfølelsen ér, og derfor bliver den også et meget stærkt våben i kampen for vores velbefindende.

Sundhedsfremme og forebyggelse

Vores velbefindende tager afsæt i både sundhedsfremme og forebyggelse, som ikke er det samme. Sundhedsfremme handler om, at vi får nogle redskaber til at kunne begå os med de vilkår, vi har og navigere i den situation, vi står i.

Det vil sige, at vi kan lære at mestre tilværelsen og trives i den, som den nu engang er – sådan som fællesskabet hjælper os til. Forebyggelse handler om at undgå at lande i situationer, der påvirker vores sundhed. Forebygge pandemien kan vi ikke, men vi kan forebygge, at de dér bekymrende tanker går hen og får overtaget – det vil sige de konkrete redskaber, selve yogaen tilbyder. Yoga og yogafællesskabet kan derfor sammen være både sundhedsfremmende og forebyggende.

Men mens vi venter på at kunne mødes, må vi starte med hver for sig at lukke øjnene, slappe af og trække vejret i ét langt, blidt og blødt åndedrag ad gangen…