Måske kender du det? Nogle gange går det pludseligt op for dig, lige dér midt i hverdagen, hvad det er, yoga egentlig giver dig. Udover en stærk og smidig krop. Udover ro og god søvn. Udover energi og overblik. Det sker i hvert fald af og til for mig. På det seneste er det min forbedrede evne til at observere, der har vist sig for mig.
Men jeg har bemærket, at mine frustrationer og automatiske reaktioner ikke længere helt så let aktiveres. I hvert fald ikke, når det drejer sig om mindre ting - og det er jo også i bund og grund dér, hvor det er allermest fjollet, at vi i en travl hverdag reagerer uhensigtsmæssigt og ude af proportioner.