Af Vivi Lund Jacobsen ( Mind Full of Yoga)
Yogalærer & Master i Sundhedsfremme (MSF)
I denne coronatid, der efterhånden synes uendelig, er mange ramt af utryghed på helt eksistentielle parametre; rammes mine nærmeste af sygdom, mister jeg mit job og bliver verden nogensinde helt sig selv igen?
Disse tanker er lige præcis det stof, som bekymringer er gjort af. Bekymringer, der kan føre til angst og andre store mentale belastninger.
Alle disse aktive tanker kræver noget passivt – og hvad er mere nærliggende end at tænke på yoga, som er kendt for at kunne stilne sindets bevægelser. Men udfordringen er, at den passive pendant til det stormende tankemylder faktisk kræver en aktiv indsats.