Af Ulla Upma Kaur Steen
Jeg har hørt mine forældre og bedsteforældre sige denne sætning mange gange: "Hold dig til den gyldne middelvej, det er det bedste for dig." Jeg er sikker på, de ikke anede, at det var en læresætning af Buddha og jeg reagerede med et skuldertræk.... Når man er teenager, er der nemlig frit valg på alle hylder og ingen begrænsninger for selvudfoldelsen.
Buddha læresætning er nok heller ikke helt i tråd med mine forældres opfattelse af den gyldne middelvej. Ifølge Buddha kræver “vejen” at kroppen holdes stærk og sund, således opmærksomheden henledes på sind, koncentration og visdom. Faktisk er den gyldne middelvej et redskab til “Mindtraining” og ikke “dydens smalle sti”, som mine forældres tolkning nok mere læner sig op ad.
Der er gået mange år siden teenage tiden, og spiritualiteten er blevet et naturligt afsæt i mit liv. Jeg er ikke praktiserende buddhist, men "den gyldne middelvej" og Buddhas lære har fået en helt anden betydning og vægt i bevidstheden - ikke mindst set i lyset af de polariteter, vi oplever i verden omkring os i øjeblikket.
Det er nemt at se ud i verden og fortvivles over andres måde at agere på. Men måske kan det
lære os noget.Det er tid til at skue indad og overveje, hvordan vi selv kan bidrage til en mere fredelig sameksistens.
I påsken afholder jeg retreat på Møn.
En af mine yogadeltagere reklamerede lidt for retreatet på Facebook og blev mødt med denne kommentar:
Citat:"Hvis man er kristen, er det ikke sikkert, at Møn Retreat er noget for en. Det er inspireret af buddhisme, som jo ikke ligefrem er kristendom!"
Hertil svarede min yogadeltager:
"Nej - men som det lyder lige nu i min musik: We all come from one Creator .... One God ...... It does not even matter what name you call him ...."
Jeg er glad for det svar.
Et yogarum skal være et frirum. Her skal alle være velkomne, uanset religiøs overbevisning, køn, farve eller seksuel orientering. Diversitet, erfaringer, oplevelser og viden, kan vi alle profitere af.
Vi er skabt af samme materiale, men forskellige i vores udtryk.
Om man dyrker Asthanga yoga, Hot yoga, Kundalini yoga eller en helt anden form for yoga, ændrer ikke dit dna. Du er stadig et menneske, blot med en bestemt præference indenfor yoga.
Det betyder ikke, at vi er gode eller dårlige mennesker.
ingen Gud eller en anden Gud, køn, race, seksuel eller politisk orientering. Alle rigide og dogmatiske regelsæt ... også indenfor yogaretninger, er lige usande eller sande, alt efter hvordan de fortolkes.
Jeg husker tydeligt min gru, dengang det gik op for mig, at en vis Pol Pot i Cambodia myrdede alle dem, der brugte briller, da de i hans syge hoved var den uddannede elite, der udnyttede bønderne.
Når mennesker lever sammen, er konflikter uundgåelige, men det behøver ikke føre til overgreb på vore medmennesker. Konflikter og problemer er ofte midlertidige og kræver kreativitet og opfindsomhed at løse - ikke død og ødelæggelse. Nøglen til forståelse af hinanden ligger i, at man er i stand til at tage et skridt udenfor sig selv og se andres virkelighed. Se at den ikke er rigtig eller forkert, men bare anderledes.
Når vi er i stand til det, er der ingen tvivl om at vi som mennesker har meget større chance for overlevelse i en verden, der tørster efter nye løsninger. Som Yogi Bhajan siger i 1. sutra of The Aquarian Age:
“Recognize that the other person is you”!