KØB YOGAUDSTYR HER - Hurtig LEVERING - FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR - PERSONLIG KONTAKT
Indkøbskurv 0 kr 0

Din indkøbskurv er tom.

Hot yoga

Hot Yoga er ikke bare hot i ordets mest trendy betydning.

I Hot Yoga skal ordet hot (varm) også tages helt bogstaveligt! Denne form for yoga foregår nemlig i et (meget) varmt træningslokale. Typisk er lokalet varmet op til 37,5 grader, så Hot Yoga kan sammenlignes lidt med at lave yoga i en sauna. Hot Yoga blev skabt af Bikram Choudhury i 1970erne. Choudhury stammede fra Indien og var en af tidens helt store yogaguruer. I Indien havde Choudhury hurtigt set, hvilke fordele man kunne drage af de høje temperaturer, når man dyrkede yoga udendørs. Han udviklede derfor Hot Yoga – og Bikram Yoga, som er en form for yoga, der foregår i endnu varmere omgivelser (40 grader eller derover).

Hot Yoga bygger på Hatha Yoga og kan derfor betragtes som klassisk yoga i skønne, varme omgivelser. Varmen gør, at du som udøver selvfølgelig bliver hurtigere varm og dermed også får hurtigere gang i forbrændingen. En anden fordel ved varmen er, at du også hurtigere kan komme til at arbejde med din smidighed. Varmen gavner dine led og muskler, og den høje forbrænding styrker også kredsløbet som helhed. På grund af varmen kan Hot Yoga føles som en hård form for træning, men det er vigtigt at understrege, at Hot Yoga er for alle.

Varmen og den grundige fysiske træning ”renser” dit sind

Du behøver ikke at være i specielt god form eller være meget smidig for at deltage. Yogaformen kræver en indsats af sin udøver, men yogaen er ikke så hård, at du bliver overbelastet. I Hot Yoga arbejdes der derimod gradvist mod en større smidighed, og du vil efterhånden også føle dig mere og mere styrket rent fysisk. Efter en omgang Hot Yoga vil du altid føle, at du har brugt alle dine muskel- og ledgrupper optimalt. Du føler dig fuld af ny energi. Med Hot Yoga føler du dig også mentalt styrket; både varmen og den grundige fysiske træning ”renser” dit sind og virker opkvikkende, og derfor er Hot Yoga også kendt for at virke ”terapeutisk” på udøveren. Føler du dig stresset, eller har du på anden måde brug for at koble af, er Hot Yoga ren forkælelse for både krop og sjæl!