YOGA - NÅR TÅGEN LETTER

 

Søren Rasmussen - Yogalove.dk blogger 18/03/2014

Hvis nu vi lige leger, at yoga er at flytte sig fra en tilstand til en endnu dybere eller finere tilstand, så kan vi hermed godtage al den yogatræning der foregår overalt på denne klode af mange millioner mennesker hver dag som meningsfuld.

Der flyttes rundt på kroppe, der svedes og åndes, der hviles og mediteres, med det formål at komme dybere ind i mennesket, hen imod helhed. Altså en bevægelse, en proces, for at opnå noget.

Men hvis vi også leger med den påstand, at Yoga er den egentlige eksistentielle tilstand, en udelelig helhed, der ikke kan opnås ved at træne eller at flytte sig, fordi der ingen steder er at flytte hen og ingen proces er mulig, så har vi hermed skabt et paradoks.

Hvilken nytte har det at bruge timer hver uge, dage på et kursus, månedslange træningsperioder, hvis vi i realiteten ikke kommer nogen vegne, da vi påstås på forhånd at VÆRE denne helhed, hvor intet kan komme nærmere og intet kan fjerne sig?

Paradokset opløses ved denne forklaring: Vi, du og jeg, kan reelt ikke flytte os nogen steder hen, men vi bliver nødt til at lade som om det nytter at stræbe henimod helhed, mod at føle os mere hele.

Alle disse asanas, disse vinyasas, pranayamas og meditationer er nemlig midlerne til at fjerne de misforståelser vi har omkring tilstanden Yoga. Det er slørene i sindet, vi arbejder på, når vi træner yoga.

Helhed findes hele tiden, der er ingen vej til helhed, der er ingen ting at opnå.

Men der er mistolkninger og selvbedrag som kan gå i opløsning, således at du og jeg, når vi har trænet i lang tid eller kort tid, indser at denne helhed, denne tilstand af Yoga, altid var der og aldrig havde været væk.

Så, vi GØR altså noget, vi FLYTTER rundt på en masse brikker, blot for at opdage en dag, at vi egentlig ikke har flyttet på noget som helst. Det eneste der skete var, at tågen lettede...