At miste nogen

AT VÆRE SIN EGEN BEDSTE VEN, NÅR ALT FALDER FRA HINANDEN

Yogalove.dk blogger - Christin Illeborg

Når vi går gennem svære perioder af vores liv, mister nogen, mister noget eller mister fodfæstet, bliver vi gjort opmærksomme på det livsvilkår der handler om uvished og forgængelighed.

Vi indser at udødelighed virkelig ikke findes, at al ting forandre sig og at intet varer ved. Det er livets dybe sandhed, det er et livsvilkår vi deler med hinanden.

Den anden side af denne erkendelse er, at vi midt i denne uvished finder ud af hvad der virkeligt betyder noget for os.

Måske kærligheden.

Kærlighed i alle dens former at leve den, give den, dele og modtage. Nogen gange sætter store omvæltninger livet på spidsen, så meningen med livet bliver mere tydelig. Andre gange er vi fanget af hverdag, vane og trummerum.

Men bare rolig ingen kommer gennem livet uden skrammer, buler og hak. Det er en illusion at tro, at vi skal kunne komme igennem et stort og rigt liv uden en ridse.

Så spørgsmålet er hvordan vi kan møde disse bump når de kommer, i en kritisk atmosfære af bebrejdelser eller i en kærlig atmosfære af omsorg og medfølelse?

Medfølelse er en af hjertet mange kvaliteter. Det er en resonans af ømhed der naturligt opstår i os, når vi møder lidelse i en eller anden form.

Det er ganske særligt at møde en ven der mestre denne kvalitet. En ven som i stedet for bare at give gode råd, hjælper os med at bære vores smerte ved bare at lytte til os i stilhed.

En ven der kan holde ud ikke at have svar, som kan holde ud ikke at vide og som kan stå hos os midt i hjælpeløsheden, i desperationen, sorgen og forvirringen.

Det kræver et ufatteligt stort mod at turde stå så tæt på nogen der lider, uden at prøve at fikse dem, uden at have ”en rigtig rolle” at udfylde. Det kræver mod at træde ind i dette rum af stille nærvær og ømhed og bare være, uden at gøre noget, uden at skulle vide noget.

Når vi praktiserer medfølelse for os selv, indtager vi rollen som den medfølende ven over for os selv. Vi sidder stille og lytter til os selv, uden at skulle fikse noget, uden at skulle vide eller forstå noget.

Vi holder bare om det svære eller det der nager os og oplever den stille transformation og forvandling der sker i vores ærlige nøgne nærvær med os selv. Mærker ømheden naturligt rejse sig indvendigt - for os selv.

Hver gang vi i vores daglige liv møder en eller anden form for lidelse, som for eksempel smerte, svære følelser, irritation og forvirring. Og hver gang vi tror på eller diskuterer med de kritiske tanker, kan vi ønske for os selv: Dette er et svært øjeblik, lad mig være venlig ved mig selv.

Christin Illeborg er mindfulness terapeut og yogalærer Indehaver af Mindfulness Terapi & Yoga

Læs mere om her Medfølelse i dit liv og i din yoga. Modtag Transformerende mindfulness på svære følelser. Lydfil og smuk pdf. Tilmeld dig nyhedsbrevet hos her Mindfulness Terapi & Yoga.