Af Louise Fjendbo
Historien har jeg fra en af mine dygtige yogalærer-kolleger Dinah Brunvold, som i sin eksamensopgave på min uddannelse skrev om denne øvelse.
Jeg kendte ikke denne myte, før jeg læste hendes opgave. Og sådan kan man lære så utrolig meget af sine elever. :-)
Vasisthasana er sanskrit-navnet på en yogastilling sideplanken. Navnet kan oversættes til: Den aller bedste, allerdygtigste eller allerrigeste.
Fortællingen udgør efter sigende en samtale mellem Vasistha og prins Rama. Og temaet for deres samtale er, hvordan yoga kan hjælpe mennesker med at opnå frigørelse. Vasisthas hovedbudskab er, at mennesket har en egen fri vilje og at man gennem anstrengelse, viljestyrke og kreativ kraft kan opnå frigørelse fra smerte og destruktive mønstre.
Den er til, for at vi kan forbedre os på alle planer. Han siger også, at der ikke findes nogen fastlagt skæbne som er os pålagt af guderne. Vi må selv gøre os umage og ændre den. Det er med andre ord, os der former verden, med vores syn på verden. Og ikke verden der former os.
Når vi overfører dette budskab til den fysiske øvelse Vasisthasana fortæller vi kroppen og dermed vores sind, at vi via vores anstrengelse - med at stå i stillingen og holde balancen - samtidig kan kultivere mental styrke.
“Jeg kan overkomme modstand”. “Jeg har styrken til ændre de ting i mit liv, som ikke fungerer”. “Jeg kan ændre den adfærd, der ikke tjener mig”, jeg kan være den allerbedste version af mig selv”.
Noget af det som jeg sætter højt i min yogapraksis er at det er en transformerende praksis, hvor jeg ikke sidder passivt og venter på at andre skal redde mig eller oplyse mig. Jeg tager ansvar for mig selv og mit liv, flytter mig, handler og forbedrer mig.
Vi ses i Vasisthasana :-)