Yogalove.dk blogger Søren Rasmussen - 02/05/2013
Jeg oplever kroppen som en bro til uendeligheden. Idéen med yogatræning er, at jeg ikke skal nøjes med at blive på broen og bruge al min tid på småreparationer og holde øje med fem fejl, men at jeg skal over broen, altså passere igennem kroppen, således at livskraften kan inviteres til at træde frem og reparere fem fejl ”indefra”.
Min udforsking af, hvorledes kroppen kan bruges som redskab til at finde vej til livskraften og åndens sublime skønhed, er måden, som jeg foretrækker at lege på.
Når jeg lider (Dukha), er det fordi bundne vanefølelser- og tanker overskygger den iboende tilfredshed i mig.
Denne sukha-tilfredshed, som jeg søger at tillade, manifesterer sig igennem celler, udi organer, rygsøjle, i nadier (energibaner), men også i min opfattelse af verden.
Via asana, ullola og vinyasa i samspil med det frie åndedræt, med et minimum af anstrengelse, at udvide og brede alt hvad der kan udvides og bredes, og samtidigt holde en indre kerne fuldstændigt blød, og lade alting blive marineret i opmærksomhed, således at deltagerne alle træder via kroppens bro ind i kontakt med bevidstheden selv, i bedste fald. Medmindre vi hver især optages af vore egne spil?
En deltager kommer muligvis til at bedømme sin yogatræning ud fra hvad kroppen kan og ikke kan gøre: ”Hvor mange soløvelser kan jeg udføre?
En anden deltager kommer måske til at stå på broen og kigge ud: ”Se lige hende der, hun er meget smidigere og dygtigere end mig?” Ingen af disse kan bruges som målestok for træningen. Fordi, i yoga er kroppen redskabet, broen, og ikke målet.
Så jeg spørger mine deltagere: ”Hvordan ved du om denne træning er den bedste for dig?
Svaret får du ved at mærke effekten, ekkoet, den tilstand der toner frem?” Og så spørger jeg: ”Hvordan ved du om du står og glor ind i bevidstheden selv, altså ind i det rene ingenting?
Svaret er, at det ved du, hvis du ser at kroppen (for en tid) er ”gået i opløsning”, altså når du er gået over broen…”
Undervejs i træningen og især efter træningen, nyd sukha i kroppen, for det er det eneste sted i universet, du og jeg kan mærke sukha.