Livet i en petriskål.

Af Yogalove.dk blogger Søren Yoga Rasmussen

Yoga er god kemi, det er skønt at påvirke alle celler og optimere udvekslingen af aminosyrer og sporstoffer.

At understøtte de røde blodlegemers konstante udveksling mellem ilt og kuldioxid. At understøtte cellernes optagelse af fedt, sukker og protein og afgivelse af affald.

Det føles vidunderligt at hvile i en afspænding eller meditation efter at have puffet lidt til kroppen og åndedrættet først. Det du gør ved dig selv medfører masser af kemi. Hvis kroppen kemisk er i topform, vil kroppen stråle af liv og være til gavn for verden omkring dig.

At dyrke yoga for din krop er derfor også god mellemmenneskelig kemi, det smitter af og skaber kemi overalt mellem kroppe.

Men hvad med den luft du indånder.

Hvad med det yogatøj du har på? Hvad med yogamåtterne? Og alle de tændte parafinlys?

Du og jeg, vi befinder os lidt i en kemisk uvidenhed, ikk? 50-60.000 kemiske stoffer er tilladte (det betyder at ingen rigtigt ved hvad de gør ved os endnu), og udover disse tilladte, eksisterer måske lige så mange nye, ukendte, hemmelige kemiske stoffer, sprøjtet ud gennem alt hvad vi køber.

Alt! Og det støver, det gasser, det lækker. Det er i luften i din lejlighed, det ligger i støvet på gulvet, hvor dine børn kravler rundt eller hvor du træner yoga, det er i vandet du drikker.

Og din og min krop er i konstant kemisk kommunikation, hvori disse kunstige kemikalier nemt deltager og hober sig op. En generation, to generationer, tre generationer, fire…

For hvad kan man gøre, det er jo overalt og i alt, ikk?

Alle vore såkaldte livstilsygdomme plus nye symptomer såsom ADHD og autisme og allergi er i de sidste 30 år steget eksplosivt i antal.

Over hele kloden vælter mennesker ind i sygdomme og dør af de mærkeligste ting, eller fødes med misdannelser. Og sjovt nok er de fleste af os mest optaget af hvorvidt det har med gener at gøre, er det ikke interessant?

Vi har måske ladet os forføre til at føre årsagerne hen til noget, vi ikke kan gøre så meget ved? Noget som efterlader os handlingsramte?

Alt imens vi måske stadig går lidt kemisk uvidende i byen og køber brandhæmmede sofaer, Ptalater cremer, Flour indpakninger, PVC plastikting, formaldehyd spånplader og pesticid og kviksølv mad og E-nummer drikke, måske med en trækken på skuldrene over det hele, fordi det er for uigennemskueligt.

Det er næsten som om det er nemmere ikke at vide noget om det? For hvad kan man gøre, det er jo overalt og i alt, ikk?

Og så fortsætter vi med dagens yoga for at skabe god kemi indeni.

Yoga er god kemi, der sker noget godt, når vi træner yoga. Måske er vi så heldige at kroppens selvrensende evne forstærkes ved denne træning?

Men hvor ryger stofferne hen, hvis noget af ”det slemme” forlader kroppen? I bedste fald får yogatræning os til at blive mere klare og bevidste om vores valg og vores forståelse?

Kan yoga måske være med til, på en underfundig måde og helt af sig selv, uden at du og jeg stiller op til protestmøder, på sigt at ændre på de multinationale kemiske mastodonters lobbyvirksomhed i al lovgivning i alle lande?

Yoga er den hurtigst voksende ”sport” i verden.

Ved at træne yoga, bliver du og jeg måske mere opmærksomme på kemien vi lever i og med? Og dermed vore valg? Hvis du kigger efter, så ser du hver måned hundredetusinder nye deltagere på yogahold på kloden.

Yoga er den hurtigst voksende ”sport” i verden. Der er måske lige nu 100 millioner yogadyrkere tilstede i denne livets petriskål.

Hvis 100 millioner yogadyrkere, og om få år måske 200 millioner, bliver opmærksomme på kemiske stoffer og som forbrugere trækker sig væk fra de værste stoffer, vil den globale kemi så forandre sig?

Vil yogaudøvere, være med til at ændre på produktionen og udledningen af kemiske stoffer, blot som en konsekvens af at dyrke yoga?

Venligst Søren ”Yoga” Rasmussen