Jeg underviser i kundalini- og yin yoga. Kundaliniyoga var den første yogaform jeg tog en yogalæreruddannelse i. På daværende tidspunkt havde jeg prøvet kundalini et par gange efter mange år med asthanga og vinyasa, men yogaformen vækkede min kærlighed fra første gang jeg oplevede den. Selvom der var elementer som virkede anderledes fx brug af mantraer og underviserens hvide tøj, var effekten af yogaen var så kraftfuld at jeg var overbevist fra første yogatime.
Det var sommer og det var som om at verden vibrerede i sollyset og alting føltes levende og nærværende. Det var en tilstand, som jeg kunne genkende fra min oplevelse med 12 dages vipassana, Vision Quest og andre kraftfulde meditative praksisser.
Jeg har en stor kærlighed til kundalini, fordi formen er så effektfuld og kan være med til at heale og transformere på et dybdepsykologisk plan. Gennem kundalini sker der en form for bevidstgørelse omkring hvad vi ønsker at tiltrække i vores liv og hvordan vi kan manifestere det - og så arbejder vi hele tiden med at blive bedre og lykkeligere mennesker.
Efter at have undervist i en kortere periode i kundalini tog jeg en yin yogauddannelse hos Jo Phee. Selvom de to yogaformer er meget forskellige, har de dét tilfælles at det meditative aspekt er meget fremtrædende. Yin yoga er i min oplevelse en utrolig kraftfuld måde at ”vende hjem” og komme i en tilstand af ro og nærvær.
Samtidig kan denne rolige yogaform være med til at skabe balance i krop, sind og nervesystem i et samfund, hvor de fleste af os er overbebyrdede, stressede og overstimulerede. Personligt har yin yoga både hjulpet mig med at heale et stresset nervesystem og et mindre piskesmæld, som fysioterapeuterne er forbløffede over er i bedring.
Samtidig har jeg oplevet at yin yoga helt naturligt skaber mere balance og en øget evne til at lytte til sig selv og sin krop. Jeg har derfor en kæmpe kærlighed til yin yoga og en stor tiltro til at stilarten spiller en vigtig rolle i vores samfund i dag. Derudover synes jeg at kinesisk medicin og den ældgamle viden om chi og meridianbaner er utrolig interessant og effektfuld.
Hvor henter du inspiration til din undervisning ? og hvad arbejder du med for tiden.
Jeg henter i høj grad inspiration i min egen søgen efter healing, balance og en tilstand af accept og fred. Den søgen bringer mig i kontakt med fantastiske lærere og forskellige visdomstraditioner som fx yoga, daoisme og shamanisme som jeg bliver inspireret af og forsøger at videreformidle i min undervisning.
Min søgen handler grundlæggende om at finde en vej, hvor livet føles meningsfyldt, og hvor jeg kan tjene andre mennesker såvel som vores planet på en måde som er i overensstemmelse med det jeg kan og vil i mit liv.
Jeg har nok en forestilling om, at mange af mine elever søger noget af det samme og derfor forsøger jeg altid at give dem en oplevelse af at vende hjem til sig selv og komme i kontakt med deres egen intuition og visdom.
I virkeligheden handler det for mig om at skabe erkendelse af, at vi grundlæggende er frie og at mange af de begrænsninger vi oplever, i hvert fald i vores del af verden, er en illusion. Hvis noget i vores liv fx et job eller et kærlighedsforhold føles forkert, så har vi muligheden for og styrken til at forandre eller forlade det.
Yoga handler om at finde tillid og kærlighed til os selv, så det ikke kun er ren disciplin men også en praksis hvor vi bliver mere hjertelige og ærlige overfor os selv og andre omkring os. Det handler om at opdage vores eget potentiale og at blive taknemmelige for, hvor utrolige skabninger vi i virkeligheden er, på trods af alle vores fejl

Efter at have trænet kampsport intentivt i nogle år var jeg kaldet til at finde en mere fredelig praksis. Jeg var instruktør for børn i Wing Tsun og kom derfor til at kende meditationslærer Henning Daverne som jeg tog et kursus hos og Eskil fra Astanga yoga studio, hvor jeg startede med at dyrke yoga. Derefter tog det fart og jeg rejse bl.a. til indien i 3 måneder for at dyrke yoga og meditere.
Da jeg tog på det shamanistiske ritual Vision Quest for 5 år siden og skulle faste alene i naturen i 4 dage, fortalte min guide mig , at vi tager ud i ødemarken for at opleve den bedste og stærkeste udgave af os selv og for at finde frem til hvad det er for en ”særlig gave” vi kan tjene vores folk med (bidrage til samfundet med om man vil).
For mig kan yogaen noget at det samme: yoga bringer os ned i kroppen, ind i hjertet og i forbindelse med en tilstand af nærvær og accept. Vi forbinder os på den måde med den bedste udgave af os selv og oplever en tilstand, som vi kan stå i lære til i vores daglige liv. Derfor er det så kraftfuldt at etablere en daglig eller i hvert fald regelmæssig praksis.
Jeg har taget min kundaliniyogauddannelse hos Pernille Dybro i København og min yin yogauddannelse hos Jo Phee i Frankfurt.
Jeg skal være mor om blot en uge og jeg er spændt på både fødslen og på hvordan min praksis kommer til at se ud efterfølgende - især i begyndelsen. Det er på mange måder et totalt kontroltab og skridtet ind i en ny og ukendt livsfase, hvor det i allerhøjeste grad handler om noget andet end mig selv.
I kundaliniyoga har moderskabet en central plads og man betragter børn som vores karmiske lærere – og jeg er da heller ikke i tvivl om at det bliver en fantastisk mulighed for at vokse både som menneske og i min yogapraksis.
I min oplevelse gør yoga mig mere rolig, venlig og nærværende. Den tvinger mig at handle på de ting som er uholdbare i mit liv og forandre dem til noget som er i balance med mig selv og andre omkring mig. Yoga har derfor også medført, at jeg har truffet nogle store valg i mit liv som har præget retningen i både mit personlige og professionelle liv.

Yoga bliver ofte sat i forbindelse med ordet ”union” (fra sanskrit ordet ”yuj”) – altså at skabe sammenhæng eller forbindelse. I min oplevelse kan yoga skabe forbindelse til den bedste udgave af os selv og til vores højere bevidsthed om man vil.
Den giver os ikke bare en sundere krop men hjælper os med at føle os forbundet og blive glade, taknemmelige og kærlige mennesker. Jeg mener ikke, at yoga er den eneste vej hertil – for nogen mennesker vil en daglig gåtur i naturen fx være det helt rigtige. Men hvis man er kaldet til yogaen er det absolut en fantastisk vej at gå ned af.
Det kommer an på hvilket moderne menneske jeg skulle give et råd til. For de flestes vedkommende ville det være at skabe rum og plads i sit liv til dagligt at stoppe op og lytte - simpelthen at tage et øjeblik til blot at være til og stille sig selv væsentlige spørgsmål som fx hvad vi i virkeligheden er kommet her til verden for at give, hvad der gør os glade og hvad vi er taknemmelige for.
Den moderne verden er så intens, materialistisk og hektisk og det kan være svært at holde fokus på det som er væsentligt uden små pusterum som minder os om det simple og smukke ved blot at være menneske.