Af Yogalove blogger Iben Nielsen indehaver af " Yoga i Valby "
Det er et spørgsmål som jeg tror, at mange yogalærere bruger energi på at definere, her i en tid hvor opblomstring af YOGA bare vedbliver at udvikle sig, og alverdens stilarter og former for yoga finder vejen til diverse yogacentre, på aftenskoler og i fitness-regi.
Heldigvis for udbredelsen, for som et moderne menneske i en foranderlig verden, har du og jeg god brug for yoga, eller andet i den samme kategori, som kan give os lidt tid i tilbagetrækning, bringe balance til et hverdagsliv der for mange af os ofte foregår lidt i overhalingsbanen.
De fristende tilbud livet rummer, som en intens karriere på jobbet, tid med famile og venner, tid til Facebook eller Instagram, tid på internettet, til Marathonløb, eller smarte cafe-besøg og shoppingture, til storbyferien, Thailandsturen, efteruddannelsen, og en hel masse andet fyld, kræver sin kvinde eller mand!
Jeg tror du er med på hvad jeg prøver at sige. TID til alt det vi begærligt rækker ud efter, som vi ønsker at fylde livet med, mens hjulene på bussen bare triller hurtigere og hurtigere.
YOGA spreder sig rundt om i landet (og i den vestlige verden) virkelig massivt, og er vistnok på en top 10 over de hurtigst voksende industrier i verden. Industri, jeg smager lige lidt på ordet, et ord med en betydning som umiddelbart er meget langt fra den følelse jeg får inderst inde, når jeg eksempelvis mærker ro, glæde og hjemkost, lige der på yogamåtten, mens min absolutte ynglingslærer beder mig sanse, hvordan moder natur i en pause mellem 2 yogastillinger, samler op og nærer alle mine celler, og at jeg blot behøver mærke efter, fordi den tilstand er en konstant.
Han inviterer mig til at huske, at den tilstand er i kroppen dybt forankret som en evig sandhed, at jeg bare skal mærke efter, lytte, opleve. Tak for at møde et menneske som ham, der minder mig om min dybeste kerne, en ren væren, en tilstand jeg ikke kun oplever på yogamåtten i hans yogasal, men på mit stuegulv i eget selskab, indadvendt med den blideste yoga, eller i skoven på en gåtur mens naturens stille væsen omslutter mig i al sin pragt og alt bringes på plads indeni, måske en forening med det ypperste.
Eller samme indre glæde når mine elskelige børnebørn slår deres buttede arme om mig og smiler mildt mens de hvisker "mormor, du er kommet" og mit hjerte buldrer og brager for det de består af, en ubetinget kærlighed.
Eller følelsen der rammer mig, når min store søn efter en uge i Palæstina med efterskolen og plantning af oliventræer udbryder "Hey mor, det er så vild en følelse, at hjælpe dem i nød, det giver så meget mening!"
Det samme opstår når jeg fornemmer en intensitet og ro på samme tid fra de yogaelever der ærer mig ved at komme hver eneste uge i yogasalen, og gider lytte til mit bud på yoga (og heldigvis er ret ligeglade med hvilken "slags" yoga det så er) og jeg får den gave at se deres fredfyldte ansigter og lettede kroppe gå ud af døren til det pulserende liv udenfor yogarummet.
For mig er det YOGA, mens det for andre kan være noget helt andet. Hvem har sandheden på om YOGA er sveddryppende Astanga eller Bikram, eller at hænge i en slynge med hovedet nedad, eller sidde i meditation på toppen af et bjerg i ensom majestæt.
Jeg oplever at jo mere vi vil putte YOGA i en box og bestemme hvad der er rigtigt og hvad er forkert, jo længere fjerner vi os fra en hjertelig forening med hinanden om noget dyrebart som YOGA, vi skaber i stedet afstand til hinanden og fjerner os fra et fællesskab, et fællesskab som er så vigtigt i en tid med individualismen i højsædet, og hvor udbredelsen af YOGA i mine øjne kommer før en definition af "den rigtige form for yoga".
Men vi er midt i en tid hvor YOGA (også) er blevet et materialistisk varemærke og en indtjeningsmulighed, og hvor der kan sælges glansbilleder på alt det som yoga er i stand til at bidrage med, at reducere stress, fjerne søvnproblemer, sænke blodtryk og meget andet forherligende der sælger som bare pokker, for hvem vil ikke gerne opnå alt det gode.
Måske er det derfor, hvis vi af og til ikke er så åbne og positive overfor de mangeartede yogaveje der bydes på, måske er det en angst for, at det fine i yoga går tabt, forsvinder sammen med de mange populære tiltag ud af mangfoldighedens vej, lige fra nøgenyoga til DM i yoga.
Sådan havde jeg det tidligere, fandt at de mange nye kreative bud tilføjede unødvendige lag om yoga, flere filtre om "den" yoga jeg holder så meget af, det som jeg før troede var stramt trukket op i en tydelig ramme af "ting man gør og ikke gør" for en ønsket påvirkning af krop og sind, når det gælder yoga.
Jeg har besluttet at træne åbenhed og nysgerrighed, men tillade mig selv den luksus, at modtage undervisning fra den kilde som vedbliver at udstråle YOGA og strømmer mig i møde med en kraft og inderlighed, en ærlighed og rummelighed, et venligt ikke-dømmende sted, det er YOGA (i min verden).
Må du finde YOGA lige hvor du er!