Yogiblogger indlæg: Barnets liv leves i bevægelse.

Yogaens indstilling til bevægelse er på mange måder som barnets.

Små børn bevæger sig ikke for at tabe sig eller for at se ud på en bestemt måde. Barnets liv leves i bevægelse. Det bevæger sig for at undersøge verden. Det lærer ved at være i bevægelse, og det udtrykker sig igennem bevægelse.

Prøv fx at iagttage et barn, der leger på en græsplæne, og se, hvordan det eksperimenterer med nye, anderledes bevægelser, hvordan det har en nysgerrighed for at finde ud af, hvilke muligheder kroppen har:

”Gad vide, om jeg kan kravle sidelæns ligesom en krabbe eller kravle op i det dér træ ligesom en abe”?

Det er ikke præstation, men lyst og nysgerrighed, der er drivkraften i barnets bevægelser.

Børns naturlige bevægelser er langt mere krævende, alsidige og naturlige end nogen sportsgren. Eller yoga for den sags skyld. Mine børn kravler rundt på alle fire med knæene løftede. De kravler op i og ned af træer, lygtepæle, stejle skrænter og dørkarme. De laver saltoer og står på hænder med den ene hånd løftet.

Hopper rundt helt nede i en hug stilling og leger frøer.

Svinger benene rundt under sig, mens de skiftevis støtter én hånd i gulvet. Prøver at hægte sig fast på bordet under bordpladen. Når jeg prøver at følge med mine drenges bevægelser, bliver jeg stærkt udfordret og udmattet efter ganske kort tid.

Først når børnene bliver større og bliver placeret på en stol i skolen, svækkes deres energiniveau og mobilitet i kroppen, og de begynder lige så stille at kopiere vores kropskultur.

De kommer i dårlig form og får rygproblemer i en tidlig alder pga. manglende bevægelse. Og i stedet for at boltre sig i deres naturlige, udfordrende bevægelser bliver børnene ofte sat ind i nogle rammer, der fokuserer mere på boldspil og løb end på barnets alsidige bevægelser og leg.

Når børnene begynder til konkurrencesport eller ser på de voksnes tilgang til fysisk aktivitet (eller mangel på samme), begynder de – ligesom voksne – at forbinde bevægelse med præstation og får en tro på, at der findes kropslige vindere og tabere, og skam bliver forbundet med ikke at kunne præstere godt nok.

Alignment-yoga

Det er som om, at vi voksne, imodsætning til børn, ofte betragter kroppen, som noget, der ikke kan udvikle sig. Vi forventer, at kroppen forfalder, og at vi kommer i dårligere form, kun pga af alder.

Men sandheden er, at hvis vi bliver ved at udfordre kroppen i forskellige yogaøvelser, kan vi faktisk lave bevægelser som 30-, 50- og 90-årige, som vi ikke var i stand til, da vi var 18. Det ser jeg hver eneste dag i mit yogastudie, og jeg har selv oplevet det på min egen krop. Alle, der praktiserer alignment-yoga, tager små og store skridt i en bedre retning, uanset hvilken alder de starter i.

Læs Louise indlæg om effekten af Yogaretreats

Jeg selv er i langt bedre form i dag, end da jeg var 18. Jeg kan bevæge mig langt friere, stærkere og mere smidigt, end da jeg var 25, og jeg ønsker mig aldrig tilbage til min yngre krop.

Derimod søger jeg altid at udvikle mig, fx ved at prøve at halse efter mine børns alsidige og noget mere sofistikerede bevægelser.

At kroppen hele tiden forbedres hos mennesker, der praktiserer alignment-yoga fremfor at blive mere og mere slidt (som hvis man fx spillede fodbold), skyldes, at kroppen bygges op og langsomt trænes til at kunne bevæge sig naturligt, som den er skabt til. Yoga træner kroppen ind i balance og slider ikke på kroppen.

Som barn ville jeg enten være cirkusartist eller arbejde i Brugsen som kassedame!

Da jeg engang var i cirkus med nogle veninder, slog det mig, at vi kiggede på artisterne på helt forskellig måde. Vi var alle fascinerede af akrobaternes kropskunst og smukke, udfordrende bevægelser. Men mens mine veninder lettere distanceret betragtede bevægelserne som uopnåelige, umulige og fjerne fra deres egen krop, sad jeg og funderede over, hvordan bevægelserne rent teknisk kunne lade sig gøre, hvilke af dem jeg ville kunne lave, eller hvordan jeg kunne træne mig op til at kunne nogle af de samme ting. Jeg har helt sikkert overvurderet mine evner og været en kende naiv, men jeg identificerede med dem. Min krop har nok altid været sulten efter at prøve det samme som akrobaterne i et cirkus; at lege og føle sig fri. Som barn ville jeg enten være cirkusartist eller arbejde i Brugsen som kassedame! Og pudsigt nok lever jeg i dag af at lave underlige akrobatiske øvelser sammen med andre mennesker, og computeren, som jeg også arbejder ved, kan vel godt minde lidt om et kasseapparat fra 70erne. Så hvad det angår, gik min drøm jo egentlig i opfyldelse.

Min pointe er ikke, at vi alle sammen skal være cirkusartister (selvom vi kunne, hvis vi ville). Min observation handler om, at menneskers indstilling til kroppen kan være vidt forskellig, alt efter om vi ser kroppen som et potentiale og en kilde til livslang udvikling, eller om vi opfatter vores krop som noget stationært, noget der kan gå i stå.

Set i det lys, anser jeg børn som de ypperste yogier, som vi voksne med fordel kan lade os inspirere af. De er livsbekræftende væsener, som indeholder mange af de facetter, som vi andre har lagt låg på. Børn kan minde os om, at livet skal leves i bevægelse. Så lad os prøve at tage barnets indstilling til leg med ind i vores yogapraksis, at være fordomsfri overfor os selv og se om vi kan slippe fokus på præstationer, skyld og skam og i stedet kommunikere kærligt og legende med kroppen.

Læs mere om børneyoga hold hos Living Yoga i skønne lokaler på Frederisksberg