Af Yogalove.dk blogger Søren Yoga Rasmussen
Yoga er god kemi, det er skønt at påvirke alle celler og optimere udvekslingen af aminosyrer og sporstoffer.
At understøtte de røde blodlegemers konstante udveksling mellem ilt og kuldioxid. At understøtte cellernes optagelse af fedt, sukker og protein og afgivelse af affald.
Det føles vidunderligt at hvile i en afspænding eller meditation efter at have puffet lidt til kroppen og åndedrættet først. Det du gør ved dig selv medfører masser af kemi. Hvis kroppen kemisk er i topform, vil kroppen stråle af liv og være til gavn for verden omkring dig.
At dyrke yoga for din krop er derfor også god mellemmenneskelig kemi, det smitter af og skaber kemi overalt mellem kroppe.