Yogaretreat at træde ud af stimulansernes parallelvirkelighed og ind i virkelighedens virkelighed

Jeg er mor til en 8-årig. Han elsker at forsvinde ind i spil, film og andre passive stimulanser uden fysisk aktivitet og kreativitet. Han kan uden problem tilbringe en hel dag foran sin skærm, hvis jeg ikke stopper ham.

Når jeg synes, at han har siddet længe nok passivt, beder jeg ham, som alle andre mødre, om at slukke. Det er som regel forbundet med en vis protest.

Han opfører sig først som en afhængig, der nægtes sit stof. Han savner sin stimulans. Der kommer en tomhedsfølelse i hans hjerne. Han savner sin parallelvirkelighed. Han savner at flygte væk fra sig selv, sin autencitet og sin krop.

Den tomhed beskriver han som kedsomhed og savn. Når han så har kedet sig et stykke tid, så begynder han at se sig om i sit værelse og opdager ganske langsomt det legetøj han har.

Han begynder at blive kreativ. At skabe noget.

Han finder frugtfarve frem, bagepulver, eddike og vand og laver en ”lava eksplosion” med hvad han kan finde i køkkenskabene. Eller finder sin loddekoble og begynder at skille en elektrisktandbørste ad, som han har fundet på gaden og begynder at lave den om til en elektrisk kløpind.

Indimellem kravler han op ad dørkarmene som en lille Spiderman-Gollom mens han forsøger at holde fast føst kun med fødderne og så kun med hænderne osv osv. Som en 8-årig gør, når han er nærværende, skabende, aktiv og nysgerrig.

Jeg oplever, at vi voksne har samme forhold til vores forskellige stimulanser. Vi kan ikke få nok og vi kan blive ved med at hænge over telefonen, Facebook, mails sukker og underholdning hvis vores indre mor ikke siger stop.

Og hvis vi slukker kommer følelsen af tomhed, savn efter at kunne flygte væk fra virkeligheden. Et yoga-retreat er at lytte til sin indre, kloge stemme og slukke for alle stimulanser og trække sig tilbage. Ikke for at flygte væk fra virkleigheden, men for at søge ind i den nærværende, virkelige virkelighed. Der hvor vi mærker alt det, vi lægger låg på i hverdagen, når stimulanser og travlhed fylder alt.

På et yogaretreat konfronteres vi med den larmende stilhed, når telefonen er slukket.

Kedsomheden når der ingen underholdning er. De forsømte steder i kroppen, som ikke bliver bevæget i vores passive livsstil. Og langsomt ligesom en 8-årig der nægtes sin I-pad, vågner vores nærvær, nysgerrighed, kreativitet og kropslighed gradvist.

Tiden føles længere. Vi ser op og opdager skønheden i trækronerne, skyerne og fuglenes perspektiv. Vi mærker et større flow i kroppen og åndedrættet. Og alle de stimulanser som vi før var så optagede af og som virkede så vigtige er nu ligegyldig og tidsberøvende iforhold til den virkelige, virkelighed vi er trådt ind i.

Ligesom al anden afvænning kræver det en indsats at vende sig væk fra stimulanserne og rette opmærksomheden indad. Men når vi gør det og vender tilbage til vores hverdag oplever vi, at vi er i større kontakt og flow med virkeligheden.

Louise Fjendbo er yogalærer og indehaver af yogastudiet Yogaliving på Frederiksberg. Hun har undervist i yoga i over 10 år og holder løbende retreats i Danmark og udlandet. Bla på Gilleleje Badehotel d. 14-15 februar. Du kan læse mere om Louises retreats