Yoga er mere end bare en sport. Det er også en kilde til afstresning og en god måde at komme bedre i kontakt med sin egen krop. Derfor er det heller ikke underligt at Hellerups yogastudier oplever en stor tilstrømning af danskere, som gerne vil lære mere om mulighederne ved yoga. Her kan du læse mere om dine muligheder for at dyrke yoga, hvis du bor I Hellerup.
Hos YogaFactory får du mulighed for at deltage i syv forskellige typer yoga – heriblandt Hatha Yoga, Astanga Yoga og Yin Yoga. Med andre ord er der rig mulighed for at prøve forskellige typer yoga, og du får chancen for at finde den type, som du foretrækker.
Studiet velkommer alle uanset køn, alder og erfaring med yoga. I stedet er der fokus på at holde kroppen sund og stærk, og der er mulighed for at deltage på daglige yogahold.
Hvis du er eventyrlysten, kan du besøge Hot Yoga Hellerup. Her dyrkes der yoga under infrarøde varmepaner, som hjælper med at varme kroppen op, mens man dyrker yoga. Varmen hjælper til at øge forbrændingen og giver en effektiv detox af kroppen. Det virker også afstressende, og mange oplever at få mere energi efter en yogatime.
Endeligt hjælper varmepanelerne også med at varme muskler og led, så kroppen bliver mere smidig, hvilket mindsker risikoen for skader. Hos Hot Yoga Hellerup kan du også finde undervisning i forskellige typer yoga, og det er ikke alle timer, hvor der er lige varmt i lokalet.
Ud over de to ovennævnte yogastudier, kan Hellerup også byde på et utal af fitnesscentre, hvor der også er yoga blandt deres holdtilbud. Er du allerede medlem af et fitnesscenter, kan du prøve ét af disse hold for at undersøge om yoga er noget for dig.
Når du skal til din første time, er der nogle praktiske ting, som du skal have styr på. Det vigtigste er, at du har en yogamåtte, og det rette tøj. Du kan til tider låne en måtte i studiet, hvis det er første gang, men lad være med at tage det som en selvfølge. Ring gerne til studiet på forhånd og spørg.
Dit tøj under yoga er også vigtigt. Det skal være tætsiddende, men du bør stadig have fuld bevægelsesfrihed, så tøjet ikke begrænser dig. Vælg tøj, som du føler dig godt tilpas i. Derudover er det også en god idé at medbringe vand – især hvis du vil prøve Bikram yoga