Påfuglen går forud for Saraswati og fortæller verden om hendes fødsel.

I begyndelsen var der kaos i universet.

Af Yogalove Blogger Soham

Alt eksisterede i sin opløste og flydende form. Brahma, Skaberen, tænkte for sig selv “Hvordan bringer jeg orden til dette kaos?”

Og Devi, Gudinden svarede “Med viden og visdom!” Fra hendes oprindelige uendelig form gjorde Devi sig lille som et sesam frø og lagde sig til hvile i munden på Brahma.

Her begyndte hun at tage en ny form, en metamorfose af episke proportioner. Så en dag, da hun var klar, trådte hun ud af Brahmas store mund, som ud af en dør.

Kosmiske kaos og den visdom og skønhed der lå deri.

Hendes kommen blev bebudet af en dansende påfugl og hun red på en hvid svane. Hun bar en smuk hvid sari samt en mala af rosa perler.

I den ene hånd holdte hun en samling af hellige tekser og i den anden en veena, et musik instrument med strenge og en svanebøjet hals. Gudinden sagde “viden og visdom hjælper en til at se muligheder der, hvor man før kun så problemer” og under hendes kyndige vejledning lærte Brahma at sanse og se, lytte, tænke, begribe ting og kommunikere.

Han begyndte at se på det kosmiske kaos og ane den visdom og skønhed der lå deri. Således tog en ny Gudinde form. Brahma opdagede mantras og melodier i det vibrerende og pulserende kaos, og han besluttede sig for at kalde denne nye guddom for Vagdevi eller Saraswati, Gudinden for musik og tale.

Sammen begyndte de to at chante, og lyden af mantras og ragas fyldte universet med vital energi eller livskraft, også kaldt prana.

Da denne livskraft og vibrationerne fra de kraftfulde mantras rørte materien begyndt alt at tage form, og kosmos fik struktur.

Himlen, med alle dens stjerner, rejste sig op og dannede et tag. Oceanerne lagde sig ned og jorden dukkede op imellem de to. Solen steg op, månen blev fuld og tiltog og aftog, og tidevandet begyndte.

Årstiderne blev sunget frem, frø begyndte at spire, planter bar blomst og frugt, og dyr begyndte at vandre, fugle tog på træk, og livets rytme begyndte at opstå istedet for tidligere tiders tilfældighed og kaos.

Saraswati Gudinden

Således skabtes den verden vi kender i dag af Brahma med Saraswati, som den form af Devi, Gudinden, der velsignede alt med prana, visdom og indsigtens lys.

Påfuglen går forud for Saraswati og fortæller verden om hendes fødsel. Derfor har jeg valgt påfuglen som symbol for Hamsas nye kursusted i CPH CITY