Erdinc undervise i dag på Copenhagen Yoga Festival 14.30 

Hvilke yogaform underviser du i, og kan du fortælle om din kærlig til den og hvorfor?

Jeg underviser primært i hatha-yoga baseret på anlignment og inspireret af anusara-yogaen. Det, der tiltrækker mig ved anusara-yogaens tilgang, er kombinationen af den tantriske filosofis evne til at favne en kærligheds- og hjerteorienteret tilgang til yoga og samtidig inddrage kropslig alignment.

Alignment er med til at skabe et solidt fundament, en stærk og fleksibel krop og samtidig et skarpt og åbent sind – uden at gå på kompromis med ens fysiske begrænsninger.

For mig er det vigtigt, at yogaen dels føles godt, ikke gør ondt, og at den udfordrer både mentalt og fysisk. I den form er der samtidig typisk et kerneelement af intention for ens praksis.

Når man forbinder ens fysiske praksis til åndedræt med et mentalt tema, som man ønsker at arbejde med, sker der virkelig et ryk indeni. Jeg er i øvrigt ret vild med at inddrage lidt vinyasa-stil i hatha-yogaen, så det ikke bliver for statisk.

Hvor henter du inspiration til din undervisning? Og hvad arbejder du med for tiden?

For det meste finder jeg inspiration i dagligdagen. Jeg oplever mere og mere, at vi alle gennemgår de samme temaer i vores liv i en cirkulær bevægelse. Det kan blandt andet være store skift i vores livscyklus, mentale blokeringer eller filosofiske betragtninger over vores eksistens, navlepilleri omkring vores egne små, individuelle universer eller simpelthen at være med de følelser, der nu er, og bare være til.

For tiden drager jeg meget inspiration af naturen.

Jeg bruger ofte analogier og billedsprog til at kunne forklare noget simpelt, som alle kan relatere til. Til gengæld gør jeg også et nummer ud af at dele mine egne erfaringer med andre.

Det er netop det, der mangler i vores samfund – at turde gå ud af sin komfortzone, for at opleve sig selv på dybere vand.

Det er dér, vi udvikler os! Hvis du tør stå frem og blotte dig selv, er der lidt flere der tør tage springet også, og sådan påvirker yogaen os alle – især uden for yogamåtten.

Fortæl om yogaens vej i dit liv. Hvordan fandt du den? Eller var det den, der fandt dig?

Jeg husker tydeligt, da jeg var til yoga første gang i FitnessDK for ti år siden. Jeg kom ikke igen i flere måneder, fordi jeg ikke var vant til følelsen af at være dårlig til noget, at opleve begrænsninger i min krop og i mit ego!

Men der skete noget.

Jeg måtte tilbage. Så begyndte jeg hver lørdag til astanga-yoga, som lærte mig rutine, fordybelse og transformation ved en regelmæssig og stabil praksis. Instruktøren var ikke uddannet og var nu heller ikke spirituel som sådan.

Til gengæld var instruktøren dygtig til at skabe en rolig atmosfære, som var helende for mig. Igennem min gode veninde, Nanna Wagner Nielsen, mødte jeg hatha-yogaen, som skulle vise sig at være min nye vej i livet.

Der transformerede jeg for alvor mine selvskabte fængsler til frihed. Når jeg siger fængsler, så mener jeg længsel efter at være et frit menneske, at kunne gøre og tale som jeg vil, at dømme mindre, at være mere tilstede for mig selv og dermed andre. Det var magisk! Siden begyndte jeg på Hamsa Yoga Studio, og det har været mit andet hjem lige siden. I dag kan jeg ikke forestille mig et liv uden yoga.

Hvordan tager du yoga med dig uden for måtten? Hvordan viser det sig i dit liv?

Det er en kontinuerlig proces at lære at omstille den subtile visdom, man opnår igennem indsigter i ens fysiske asana-praksis, til hverdagspraksis uden for måtten. Der er så mange forskellige typer af yoga, man kan lave, men den, som man bør være mest opmærksom på, er karma yogaen. Gaven af at dele sig selv, og det man har kært med andre.

Den største erfaring, som jeg altid integrerer i min undervisning og selvpraksis, er at sætte en intention. Uden en intention er det, vi gør formålsløst.

Livet er for kort til at vandre i blinde. Derfor forbinder vi vores fysiske praksis til det højere formål, som gør, at vi kan udvikle os til at blive bedre versioner af os selv. At dele vores individuelle gaver med verden og lære at elske ubetinget igen.

Det handler om at genkende vores frie natur og ikke lade sig begrænse af samfundsskabte idealer. Jeg er ikke noget orakel, men jeg prøver at dele mine store spørgsmål med dem, jeg møder, så vi alle kan begynde at sætte flere spørgsmålstegn ved måden, vi lever vores liv på. På den måde inddrager vi vores intention i alt, hvad vi foretager os, og forbinder os til et større billede - er mere mindful, om du vil - med de ting vi gør. Dertil kommer også en større kropsbevidsthed og fysisk frihed.

Hvad er dit næste stop med yoga i dit liv? Den næste drejning/retning?

Jeg er heldigvis tidligt kommet til konklusionen, at jo mere jeg tror, jeg ved, desto mindre ved jeg overhovedet. Det er vigtigt for mig at bibeholde rollen som elev, når jeg underviser så meget i hverdagen. Jeg har derfor valgt at gå i læremesteren Sianna Shermans fodspor. Hun er en af de dygtige yogier, jeg er uddannet hos, og jeg skal gennemgå en lærlingeproces med hende i løbet af de næste par år, for bedre at kunne facilitere yoga på et niveau, hvor jeg kan få større gennemslagskraft som både lærer og elev.

At være yoga-facilitator handler for mig ikke om at sætte sig selv i rampelyset og "eje" klassen, men om at statuere et godt eksempel, og vise sin sårbarhed og svage sider såvel som styrker.

Derved lære andre at vække deres egen visdom og urkraft, som hviler i kroppen. Det handler om at finde sin egen ydmyghed frem, og samtidig stole på, at det, man kan tilbyde, er værd at lytte til. Frem for alt, vil jeg gerne blive bedre til at belyse dét i yogaen, som jeg synes er mest helende, hjerteåbnende og som viser vejen hjem.

Hvilken effekt har yoga haft på dit liv?

For at gøre det kort – så har yogaen vist mig vejen hjem til mig selv. Siden jeg mødte yogaen, har jeg oplevet store transformationer af både fysisk og personlig karakter, og den har vist mig, hvordan jeg kan integrere alle dele af mig selv og blive hel igen.

Jeg har, ligesom så mange andre, haft en utrolig god evne til at splitte mig selv ad, så jeg passede bedre ind i min families-, samfundets-, arbejdsmiljøets- , hipster-gademiljøets- , vennemiljøers rammer.

Den tilgang er trættende, og jeg døde langsomt hen i det.

Jeg genfandt mig selv som et mere helt menneske, og jeg oplever mig selv som mere positiv, selv når jeg møder modstand både ude fra og inde fra. Jeg har valgt en livsstil, hvor jeg vågent kan observere forandringer i krop, sind og hjerte og acceptere livet, som det er. Hvis man holder fast i ideen om, at man SKAL være glad hver dag, opbygger man også en usund og urealistisk forventning til, hvad livet egentlig er. Glæden finder man i den ro, der omslutter én, når man har accepteret sig selv, som man er. Jeg er stadig på vej...