meditationspuden - som selvstændig meditations og yogalærer tilbringer jeg mange timer i mit eget selskab.

Af Yogalove blogger Christin llleborg 

På meditationspuden, på yogamåtten, og endnu flere timer ved skrivebordet.

Timerne ved skrivebordet bliver brugt til administration, til at udvikle og skrive. Så her er jeg nu, i gang med at skrive lidt om disciplinens* svære disciplin.

*Disciplin kunne også hedde noget i retningen af at samle sig, at fokusere, at være vedholdende, at vende tilbage, komme hjem og at koncentrere sig om det man ville.

Jeg har øvet mig i 16 år på meditationspuden. Og det er stadig svært. Jeg er et begærligt menneske, jeg får mange ideer, er drømmende og jeg har lyst til meget. Kort sagt er der meget, der let trækker mig væk, fra det jeg har sat mig for.

I januar var jeg i Indien og blev undervist af den vidunderlige DrYogi VijayRayal. Det startede med en pirrende nysgerrighed og endte med en stor hengivenhed og dyb respekt. Både for hans enorme viden men også for hans kærlige vedholdenhed.

En dag mødte en ung gut på 11 år op med sin mor til vores morgen praksis. Jeg tror jeg havde forventet at DrYogi ville have set gennem fingre med drengen og bare lade ham følge med så godt han kunne.

Men den unge fyr blev taget lige så alvorligt af DrYogi som alle os andre i klassen.

Kort efter starten af timen blev vi bedt om at træde frem på måtten, og da den unge gut ikke gjorde det, gik DrYogi stille frem og pegede på forreste del af guttens måtte og sagde med et venligt smil: ”Please step forward. Yoga is about disciplin, you must follow the instructions.”

Klassen fortsatte herefter med en koncentreret fortættethed hos os alle. Vi blev alle taget alvorligt, og jeg tror vi alle gjorde vores bedste for også at respektere os selv og dermed den længsel, der havde bragt os til undervisningen.

Som timen skred frem, blev det tydeligt at den unge fyr allerede havde brugt mange timer på yogamåtten og da vi skulle op i hovedstand, behøver jeg vist ikke fortælle hvem der stod der først, som et lille stolt søm!

Så vores yoga og meditationspraksis er også en måde at træne evnen: Disciplin og tage os selv alvorligt.

Jeg kigger meget på det i disse dage, hvor jeg arbejder på at sende noget tekst til min kære grafikker som skal ende i en bog. Jeg kigger på at disciplin skal have en intention. Den skal være kærlig og tages alvorligt, ellers bliver det tomt og jeg vil være den første til at glide ud af klassen.

Ud over at holde min intention klar og tydelig, er jeg nød til at lave mig en ramme for min skriveproces. Det er klogt for mig at samarbejde med mit begærlige sind: Jeg skriver ind i min kalender hvad og hvornår jeg skal. Jeg sætter uret.

Slukker mobilen og lader mig selv give slip på de andre gøremål.

Når jeg bliver distraheret af mit utrætteligt begærlige sind, vender jeg tilbage til det jeg er i færd med. At skrive. Fordi det er vigtigt for mig. Jeg har selv bestemt det. Indtil uret ringer.

Og ja, det minder jo fuldstændig om at meditere, bortset fra at aktiviteten er anderledes.

Let’s step forward - with kindness!

Læs mere om Christins næste kurser