Leg dig vej

– om at kvitte rammerne

Tænker du også dig selv ind i kasser og rammer? For mange af os er det en måde at få tilværelsen til at fungere i det tetris-spil, hverdagen ofte kan minde om.

Vi har brug for skemaer, aftaler og tidspunkter og i dét, glemmer vi alt for ofte at indtænke buffere, pauser og tid til refleksion.

Resultatet er hverdage, der vælter, når uundgåelige uforudsigeligheder kommer snigende uden at spørge om lov: En 4-årig, hvis mave pludselig ikke kan tåle gårdagens aftensmad; bilen, der ikke vil starte; en kop kaffe, der vander din computer; en ”der-skal-reageres-NU-mail”, der tikker ind lige inden fyraften; køen i Netto, og du ender selv listen (hvis du kan). Jeg havde sådan én af de berygtede uundgåelige uforudsigeligheders dag forleden, og den snød mig til at tænke, jeg nok skulle klare den, hvis jeg bare liiiige…

Men midt i alt kaos benyttede kæbespændinger, træthed og hjertebanken pludselig et øjebliks opmærksomhed til at beordre mig til at stoppe op. Med det samme. Jeg gav mit stopur 15 minutters levetid og kastede mig så uden tanker om korrekt sekventiering eller alvorlig timing ud i en yogaleg.

Det virkede. Recharged! – og resten af dagen blev smittet med ro og overblik.

En leg uden regler med de yogastillinger, jeg følte for lige dér. Kroppen tog automatisk ansvar for muskelspændingerne og åndedrættet for det manglende nærvær – og stopuret gav mine tanker et frirum fra selv at skulle holde øje med tiden.

Sidstnævnte betød selvfølgelig også, at jeg midt i en yogastilling blev guidet tilbage til dét, jeg havde forladt, hvilket ikke efterlod vejovervejet tid i Savasana, men tre dybe, frie vejrtrækninger i Tadasana fik i stedet lov til at gøre det for mig.

Det virkede. Recharged! – og resten af dagen blev smittet med ro og overblik.

Vi har efterhånden opdraget os selv til at tænke i de her kasser og rammer. Vi er også så pokkers perfekte! Vi vil nemlig ikke gøre meget uden at kunne gøre det ”ordentligt”. Rammer og perfektion er en virkelig dårlig cocktail i et ganske almindeligt hverdagsliv, som er dét, de fleste af os lever.

For det betyder jo blandet meget andet, at vi heller ikke kan gå ind i vores yoga, uden vi har 90 minutter til rådighed til bevidst at skabe en begyndelse, en midte og en slutning på vores yogapraksis; en yogamåtte under fødder og en påklædning, der fejlfrit følger kroppen og helst også matcher vores hårfarve.

Næste gang du står i kaos til halsen, så prøv at give slip og find og følg din yogalyst – bare i 15 minutter.

Du vil blive overrasket over, hvordan det føles som om, tiden giver dig 1:10 igen bagefter.

De dage, hvor der slet ikke er overskud, tid eller lyst, så husk én yogastilling er bedre end ingen, og at ti vil være som magi – uanset hvor og hvordan du laver dem!