Læs om Copenhagen Yoga Festival 2015

En skøn solvejrs dag mødes Yogalove med Stina og Mai, som er stiftere og arrangører af Copenhagen Yoga Festival.

Vi starter med at tale om sidste års festival, der på trods af det dobbelte skybrud, der satte København på den anden ende havde over 1200 besøgende. Mai og Stina havde fået en masse positivt feedback.

Teltene, hvor workshops blev afholdt, havde været meget velbesøgt og der havde virkelig været gang i markedspladsen. Som besøgende oplevede jeg en virkelig god stemning på festivalen ’14 og jeg glæder mig til at høre om dette års festival.

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

Wow over 80 workshops

Også i år er der mange spændende nye tiltag. Stina, Mai og festival holdet bruger erfaringer og feedback til at udvikle festivalen fra år til år. De har et ønske om at favne bredere og gøre dette års festival endnu mere folkelig. Det kan vi se ved, at festivalen i år både er større og af længere varighed.

Dvs. at vi som deltagere får hele 3 dage i yogaens tegn. Der bliver over dobbelt så mange workshops som sidste år.

Det betyder, at der i år er over 80 workshops vi kan deltage i. Der bliver yderlige to workshop telte og hvad der også er nyt i år er, at workshopsene bliver af forskellige længde – 45, 60 og 90 minutter.

På den måde kan vi som deltagere vælge at fordybe os i få, længerevarende workshops eller nå at være med på flere korte og opleve en masse forskelligt.

Læs interviews fra sidste års Copehagen Yogafestival 

Stilarter og undervisere

Når det kommer til de undervisere og workshops, som er blevet valgt til programmet i år, så har det været vigtigt for Mai og Stina, at det er stilarter og undervisere, som er tilgængelige. F.eks. er de dygtige og anerkendte undervisere, du kan møde på festivalen, også er undervisere du rent faktisk kan møde og gense i studier rundt om i Danmark og Europa.

Der er stilarter som er repræsenteret flere gange i løbet af festivalen med forskellige undervisere, for at du kan opleve de tendenser, som er størst i yoga verdenen lige nu, præsenteret af forskellige undervisere.

Læs interviews fra sidste års Copehagen Yogafestival 

Tala Yoga, Somatisk Yoga og Embodied Flow

Når det er sagt, så tilbyder året festival også spændende niche-yoga som Tala Yoga, Somatisk Yoga og Embodied Flow. Der bliver også Hot Yoga og mange spændende nye tiltag til børn, som i år får et helt nyt område med masser af sjove aktiviteter.

Der er ikke kun workshops, der bliver flere af, både markedspladsen, samt mad- og loungeområdet bliver større og der er mere musik og flere foredrag relateret til yoga.

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop

Selvfølgelig er priserne justeret til dette meget større arrangement, men hvis du er hurtig ude, så er der en early bird-rabat maj måned ud.

Du kan få adgang til alle tre dage for kun 295 kr, hvilket faktisk ikke er mere end en almindelig workshop koster de fleste steder.
Personligt er dette en weekend jeg har set frem til i månedsvis og jeg tror dette års festival kommer til at overgå alle mine forventninger.

Læs mere om CYF og køb din billet - Vi håber vi ses!