Louise Fjendbo 05/02/2013
Mine elever spørger mig ofte, hvad man kan spise/drikke før man praktiserer yoga, hvis man er helt energiforladt eller bare vildt sulten. Tom mave er jo som bekendt det bedste at praktisere yoga på. (Selv om jeg nu elsker at stå på hovedet eller hænge med hovedet nedad, efter at jeg har spist...)
Stort udvalg i Yogaudstyr Hurtig levering. Køb i dag.
Mine morgener er for tiden fyldt med amning, babygrød og en dreng, der skal have madpakke med i skole og tidligt ud af døren.
Jeg har derfor min drink med i en flaske og kan drikke af den, mens jeg underviser mine morgenhold.
Denne vinterboost drik har holdt mig kørende hele vinteren med masser af energi, løbeture, yoga, minus middagslur, på arbejde selv om jeg ammer, sover minimalt om natten og passer min baby på deltidsbarsel. Jeg burde være en pålidelig kilde!
Her kommer derfor min opskrift på den ultimative flydende, energi og vitamin vinterboost bombe, som jeg indtager hver morgen hele vinteren før yoga eller undervisning, men som du selvfølgelig kan drikke på alle tider af dagen.
Hvis du har travlt om morgenen, så tag den med i en flaske og hav glæde af den på dit arbejde.
En håndfuld frisk eller frossen spinat
En håndfuld frisk eller frossen grønkål
En god stor klump ingefær (skyllet og med skræl)
En håndfuld broccoli
Et æble
Et hvedegræs shot
Vand (så konsistensen bliver, som du vil have den)
Lidt fiskeolie
Evt. lidt citron saft
Blendes indtil din vinterboost smoothie er helt flydende.
(Hvis du vil lokke den i dine børn, så tilsæt lidt æblejuice og et flot sugerør)
Find flere lækre smoothies
God appetit!
Stort udvalg i Yogaudstyr Hurtig levering. Køb i dag.