Heraklit - Forandring som et grundvilkår

”Det eneste uforanderlige er, at alting er i forandring”. Du kender måske det gamle citat af den græske filosof Heraklit. Hvis du ikke kender citatet, kender du om end helt sikkert følelsen. For sådan er livet; foranderligt.

Det er et grundvilkår.

Heraklit mente, at du aldrig kan bade i det samme vand i den samme flod flere gange – for vandet står ikke stille, men flyder i stedet konstant fremad uden at vende retur. Så selvom du dypper tæerne fra flodbredden præcis det samme sted som forrige gang, vil dét, der møder dem, altid være nyt vand.

Livets forandringer kan være med forskelligt fortegn.

Nogle perioder føler du, at de trækker dig ned i en mudderpøl, slæber dig flere hundrede kilometer ved hårrødderne og afslutter med at placere en spids albue direkte i mellemgulvet. Andre tider lysner de din tilværelse og giver dig håb, optimisme og sommerfugle i maven.

Uanset deres indflydelse er der én ting, du kan være helt sikker på; det ændrer sig igen på et tidspunkt. Kunsten er at gå med; at nyde nuet i de gode tider og vide, at alting løser sig igen på de mindre flatterende tidspunkter. Ofte vil det være sådan, at de triste, håbløse og overbebyrdede perioder af livet giver en læring, udstikker en ny retning eller tildeler tilværelsen et nyt perspektiv. Derfor er de faktisk også værd at værdsætte, mens de står på.

Men i Heraklits ånd er det også vigtigt at huske på, at det er nye gode eller udfordrende tider, der er i vente, og aldrig de gamle, der vender tilbage.

For hvis der er noget, der kan skurre i tilværelsen udover at forsøge at holde fast i eller begræde noget, vi ved igen vil ændre sig, så er det at ønske gamle tider retur eller overbevise os selv om, at vi sidder fast i de præcis samme problemstillinger hele livet igennem. Det kan måske godt føles sådan med vores udfordringer, men der er altid mindst en nuance til forskel – og den opdager du måske kun ved at være helt nærværende, fra øjeblik til øjeblik.

Men hvordan fandt alt dette vej til en yogablog?

Det er sket, fordi jeg personligt bruger yoga som redskab til at tackle foranderligheden, både i de grønne og de grå tider.

Yogaen hjælper mig tilbage på sporet, hvis triste tanker tager magten eller fremavler en fornemmelse af håbløshed, eller hvis indre uro og knuder i maven sætter lås på grundfølelsen af det frie flow i både krop og sind.

Det virker lidt som at lukke øjnene og tage en pause fra alt omkring mig, hvilket giver den her helt fantastiske fornemmelse af at nulstille for en stund… og fra nul er der bare langt længere til bristepunktet, end hvis du hele tiden bygger nye frustrationslag ovenpå de gamle.

Omvendt ruster yogaen mig også til at modstå de skuffelser, der kan opstå i kølvandet på de perioder, hvor jeg føler mig HELT oven på. For hvis jeg vælter i en hovedstand, betyder det jo ikke, at jeg ikke vil lykkes igen i den næste stilling i min sekvens.

Den tilgang giver mig en kontinuerlig, fast ro i livet, selvom alt hele tiden svinger i sin foranderlighed. Måske kan den også hjælpe dig.