læs Interview med Trine:
Jeg underviser i Bikram Yoga, som er en yoga serie med 26 Hatha yoga stillinger og 2 vejrtrækningsøvelser. Timen varer 90 minutter og man får arbejdet effektivt med hele kroppen.
Da jeg første gang prøvede Bikram Yoga i 2003 i New Zealand var det kærlighed ved første blik. Bikram Yoga giver en helt særlig ro, jeg ikke har oplevet at finde andre steder.
Som deltager på min klasse kan man forvente at blive udfordret! Bikram Yoga er en fysisk krævende yoga-form. Kender man de 26 øvelser vil man opleve den meditative effekt som klassen også indebærer. Er man helt ny med denne yoga-form vil mange opleve at blive udfordret med koncentrationen, da 90 minutter er lang tid.
Min inspiration kommer i høj grad fra mine senior Bikram Yoga undervisere, særligt Bikram Choudhury og Rajashree Choudhury – grundlæggerne af Bikram Yoga.
Derudover finder jeg en del inspiration hos Paramahansa Yogananda, hvorfra vores yoga-gren udspringer. Da jeg i 2006 blev jeg Bikram Yoga underviser rejste jeg rundt og underviste i forskellige Bikram yoga studier i verden, som ny underviser hentede jeg meget af min inspiration fra andre undervisere de steder jeg kom hen.
Efter at have åbnet eget studie i februar 2010 får vi løbende besøg af gæsteundervisere, som er her i korte og længere perioder. Vi har netop lige huset verdensmesteren i Yoga, Almania Colombia, hvilket har været utrolig inspirerende. For ikke at tale om Bikram Choudhury og Rajashree Choudhury., som også har besøgt studiet.
I min opvækst har jeg reddet på heste og spillet elite håndbold. Dette har sat spor i min krop i form af en del skader, og et biluheld efterlod et ubehageligt piskesmæld. Jeg fandt yogaen i New Zealand tilbage i 2003 og kunne hurtigt mærke hvilke forandringer der skete med min krop.
Med tiden kunne jeg igennem yogaen hele min krop og mine mange skader.Før jeg startede yogaen havde jeg konstant ubehag i min nakke og ryg, og dårlig fleksibilitet i hofter og skuldre. Yogaen har hjulpet mig fri for ubehaget, og min krop føles fleksibel og stærk.
Jeg bruger yogaen hver dag. Yoga øvelserne er en naturlig del af mine daglige rutiner, lige som at børste tænder.
Det er som om man får opbygget et helt andet mind-set. Man bliver psykisk stærkere, og det har jeg blandt andet brugt igennem svære perioder i mit liv, eller når jeg har brug for ekstra fokus.
Mit næste stop med yoga’en er at udvide Bikram Yoga Copenhagen og åbne flere Bikram Yoga studier op i løbet af de næste par år.

Man skal begynde til yoga fordi det for det første vækker ens interesse.
Dernæst fordi man får gavn i ens hverdagsliv i de terapeutiske fordele yogaen giver.
Man vil opleve en helt anden mental tilstand, når man bare lytter til den konstante snak i klassen. Den helende og beroligende effekt yogaen har, har helt sikkert været en af de største grunde til, at jeg kom tilbage igen, igen og igen.
Det moderne menneske, især i Vesten, har en tendens til at sidde i de samme stillinger og lave de samme bevægelser. Vores kroppe bliver låste og vi får flere skader og livsstilssygdomme. Bikram Yoga afhjælper mange af disse skader og løsner op i kroppen.
Den høje puls kombineret med varmen og kompression i stillingerne giver en god blodcirkulation og forebygger hjerte-kar-sygdomme, renser kroppen for toksiner og som ekstra bonus får man tilmed en blød sund hud!
Så mit gode råd til det moderne menneske er selvfølgelig at gå til Bikram Yoga ☺
Opleve Trine
Fredag kl 14.15 til 15 ( BIKRAM YOGA Trine Zafina Søndergaard Sharing Space ) samt Lørdag kl. 13.30 på Copenhagen YogaFestival