Yogaterapeut Gitte
På kort tid er Yogapati blevet efterspurgt i hele landet. Flere af deres workshops er blevet udsolgt på kun få timer og så kan du selvfølgelig møde dem på Copenhagen Yogafestival.
Yogapati startede som en ide hos Gitte efter, at hun i flere år havde arbejdet som yogaterapeut med lægehenviste patienter på forskellige rygcentre og fysiocentre.
Efter at have deltaget i mange interne kurser og haft muligheden for at sparre med fysioterapeuter og i særdeleshed osteopater, så gav det mening at dele og sprede denne viden med andre yogalærere og behandlere.
Da vi netop deler den samme tilgang til kroppen har det været utrolig lærerigt at få en mere videnskabelig og grundig tilgang til en spirituel praksis og på den måde lære om videnskaben i det spirituelle.
Meget af det jeg troede var mystik og myter i yogaen har vist sig at være videnskabelig funderet og det har jeg lært gennem mit samarbejde med osteopater. At arbejde med osteopater har gjort mig til en bedre yogaterapeut”
Gitte og Thomas har arbejdet sammen siden 2013 og har fra starten af haft et rigtig godt samarbejde med en stor forståelse for hinandens rolle og kompetencer.
Der opstod hurtigt en oplevelse for dem begge af at blive klogere og bedre inden for deres eget fag ved at sparre og dele viden mellem dem. Der er rigtig mange paralleller mellem yoga og osteopati, hvilket gør det ideelt at lave et samarbejde.
Thomas fortæller: "Jeg har oplevet gode resultater ved at sende folk til yoga hos Gitte ved siden af behandling hos mig. Fx personer med stress eller manglende bevægelighed i og omkring brystkassen er nogle af de typiske personer jeg har sendt til Gitte.
Her oplever jeg, at vi med en fælles forståelse for basale funktioner i kroppen og et indgående kendskab til anatomi kan supplere hinandens behandlinger og opnå et bedre resultat."
Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop
Både yoga og osteopati arbejder med kroppen som en helhed, i stedet for at isolere sig omkring et specifikt område. Om det er den stressede direktør, der har brug for at lære, at trække vejret og mangler bevægelse i brystkassen, eller om det er fodboldspilleren, som ikke kan nå sine tæer og konstant døjer med skader i baglåret, så kan en fælles indsats hjælpe.
Osteopaten forsøger at isolere det faktisk problem og kan arbejde enten lokalt, med at vinde mere bevægelighed og løsne adherancer (læs. sammenbindinger mellem væv), eller mere generelt med at forbedre personens fordøjelsessystem.
Yogaterapeuten kan hjælpe personen med, at øge sin kropsforståelse og kropskontrol og derigennem øge mængden af bevægelse, som kroppen føler sig tryg ved at udføre, uden at hjernen siger stop. Begge dele vigtige for at enten helbrede, genoptræne eller forebygge skader/smerter i bevægeapparatet.
Osteopati er en gammel behandlingsform udviklet som alternativ til den medicinske symptom-behandling. En osteopat vil gennem en grundig undersøgelse og en dybdegående viden om anatomi og fysiologi forsøge, at tolke på kroppens symptomer, og derigennem finde frem til det egentlige problem.
Når vi fx får ondt i knæet, kan der ligge en lang "rejse" bag. Det kan være en blærebetændelse, der påvirker bevægeligheden i dit bækken, der fører til en ændret bevægelighed og et øget stress på vævet i knæet, som i sidste ende giver smerterne.
Hvor vi får ondt hænger altså mere sammen med, hvilke dele af kroppen vi bruger til hverdag og under hvilke forhold disse arbejder. Den samme blærebetændelse kunne også tænkes at give smerter et andet sted i kroppen, hvis det daglige bevægemønster var anderledes.
Smerten bliver altså, af osteopaten, set som en indikation på, at kroppen har et problem, og det er så osteopatens opgave at identificere den egentlige årsag og ikke blot identificere symptomerne.
Det tager min. 5 år at blive Osteopat i Danmark. Thomas læser til osteopat på 3. år og har selv praktiseret yoga i 3 år. Thomas arbejder hos Elite Fysioterapi og du kan booke en tid hos ham på th@elitefys.dk
De er allerede i gang med at videreudvikle konceptet og skabe en ny workshop og efter rigtig mange henvendelser også et fordybelse forløb.
- Skab et hold med plads til alle
Et kursus for dig med basal viden om kroppens anatomi, med ønske om at lære om videnskaben bag de reaktioner du oplever hos dine deltagere. På kurset lærer du at tilpasse din undervisning med hensyn til den enkelte deltagers udfordringer og niveau. Du vil desuden få redskaber til at analysere deltagernes reaktioner på din undervisning og træning.
Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr i vores webshop
- Undervisning og træning til forskellige kategorier af personer - den stressede, den smerteprægede og den stive.
- Muskel- og fasciekæder - hvordan hænger din fod sammen med din nakke?
- Hvordan kan følelser påvirke den fysiske krop?
- At udnytte kroppens egne ressourcer til at få det bedre
- Viden der gør dig i stand til at præcisere og formidle din træning
Hvis du ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til din træning og undervisning, så er dette kurset for dig.Yogapati holder workshop i Vejle den 12/6 og i København den 27/7. Kontakt Yogapati på Yogapatidk@gmail.com eller på Facebook Yogapati Læs mere om Gitte på www.yogaterapeuten.dk