KØB YOGAUDSTYR HER / HURTIG LEVERING / FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR / PERSONLIG KONTAKT
0

Din kurv er tom

Yogalærer fra hjertet - grunduddannelse på 125 timer udbyder

Læs mere om Yogalæreruddannelse Yogalærer fra hjertet - grunduddannelse på 125 timer hos Kirstine Stenvad Yoga tlf. 22260480 mail: namaste@kirstinestenvad.dk

Hvilken yogauddannelse har du/ I selv taget? 

Mine yogauddannelser: 265t Hatha Flow TT + 80t Chandra TT + 60t Yin immersion + 100t børneyoga TT + 50t restorative yoga and therapeutic vinyasa TT + 300t advanced TT + 60t yoga nidra TT (dertil kommer kurser og uddannelser i ayurveda, thai yoga massage, anatomi m.m.)

Hvordan beskriver i overordnet jeres uddannelse? 

Drømmer du om at undervise yoga fra hjertet? – At stå i dig selv med alt det DU er og undervise en yogaklasse med lige præcis det, du ønsker at give videre? Eller måske vil du gerne nå dybere i din egenpraksis og mærke den komme helt rent fra hjertet? Enhver rejse starter med et skridt, og det første skridt på yogalærerrejsen kan starte med en solid basis uddannelse, hvor du får viden om og erfaring med anatomi, filosofi, yogastillinger, sekvensering og undervisningsteknik. Alt sammen med YOGA som fællesnævner. Særligt ved denne uddannelse er at du har mulighed for løbende supervision i forhold til din praksis og din proces.

Hvor længe har i udbudt uddannelsen? siden januar 2019 Er der flere moduler?

i alt 5 moduler - men jeg tror ikke at det er det du spørger til. Selve uddannelsen består af 5 moduler, men i ét hele.

Hvad er indholdet i de enkelte moduler ?

På uddannelsen fordyber vi os i det grundlæggende indenfor anatomi, filosofi, yogastillinger, sekvensering og undervisningsteknik. Under hele forløbet vil du opleve en dynamisk vekslen mellem teori og praksis. Processen er vigtig, for at du både vil kunne forstå, opleve og leve yogaen. Hvert modul bygger på en struktur af både oplæg, refleksionsøvelser, gruppearbejde og yogapraksisser. Desuden fordyber vi os i konkrete temaer på hvert modul, så du får det ind under huden og både får opbygget din egenpraksis og bliver klædt på til at give yogaen videre. Eksempler på temaer er Yogaens 8 grene, Funktion frem for form, Solhilsner, Savasana og afspænding, Koshamodellen, Din rolle som underviser, undervisningsøvelser m.m.

Hvad koster et modul? ... Hvad koster hele uddannelsen samlet?

14.200,- kr

Er der eksaminer i uddannelse, som I udbyder. Hvis ja, hvilken form?

Der er en undervisningseksamen til sidst og undervejs en anatomitest og en skriftlig eksamen.

Får eleverne efter bestået eksamen en internationalt anerkendt certificering. Hvis ja, hvilken? Hvis nej, får de andet bevis på fuldført uddannelse?

De modtager et certifikat for gennemført (med max. 5% fravær) og bestået uddannelse.

Hvor mange undervisere er tilknyttet uddannelsen?

Kirstine Stenvad (samt gæstelærere til inspirationsklasser og anatomi) 8: Hvad kan man bruge jeres yogauddannelse til ? På uddannelsen vil du få forståelse for yogaens aspekter, og du vil tilegne dig redskaber til at undervise nærværende og anatomisk sikre yogaklasser. Du opnår også en solid egenpraksis, som er tilpasset DIG. Du får viden, inspiration og løbende personlig sparring til at finde din egen yogalæreridentitet – og blive yogalærer fra hjertet.

Nævn de tre bedste ting ved jeres uddannelse?

Nærvær og personlig sparring Personlig udvikling i din yogapraksis og rollen som yogalærer Ny viden og kropslig erfaring med alle yogaens aspekter (ikke kun den fysiske del af yoga)