KØB YOGAUDSTYR HER - Hurtig LEVERING - FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR - PERSONLIG KONTAKT
Indkøbskurv 0 kr 0

Din indkøbskurv er tom.

Yogafilosofi

YOGA FILOSOFI

Ord om yogafilosofi • 13/01/2014

Yogalove.dk har bedt Simon Krohn om at forklare, hvad yogafilosofi er, og hvorfor det er værdifuldt. Simon er cand. mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi, og er ved at afslutte en bog om yogafilosofi.

Yoga er mere stresshåndtering og wellness

Buddha forlod ikke hus og hjem og familie for at stresshåndtere. Han levede heller ikke i fattigdom og cølibat for at opnå wellness. Han gjorde det i håb om at opnå dyb, eksistentiel indsigt og transformation. Det er det, yogatraditionen lover os, og i mere end to tusinde år har dette løfte fået folk til at gøre som Buddha. For at forstå hvad det er for en vej, yoga tilbyder os, må du gå et spadestik dybere end, hvordan du udfører teknikkerne. Spørgsmålet er helt simpelt: Hvordan kan strækøvelser og koncentrationsøvelser have eksistentiel betydning. Dette simple spørgsmål vil føre dig direkte ind i yogafilosofien. Og her vil du blive udfordret på dine mest fundamentale overbevisninger om dig selv og verden. Hvem er du? Hvad ønsker du mest af alt i livet? Hvad er din relation til verden? Og hvad vil du bruge dit liv på? Hvis stresshåndtering og wellness er grunden til, at du er tiltrukket af yoga, så er det fuldstændig i orden. Min pointe er bare, at yoga kan være meget mere end det. Yoga kan føre dig helt ind til de dybeste lag i dig selv, og det giver mulighed for transformation. For når en positiv forandring sker på et dybt plan, vil forandringen naturligt sprede sig til dine tanker, handlinger og til din måde at være i verden.

Yoga som vej til godhed og visdom

”Seer-poets, searching in their hearts with wisdom, found the bond of existence in nonexistence.”

Rg-veda 10.129.4 (ca. 1.500 år f.v.t.)

De fleste, der dyrker yoga eller mediterer, kender til oplevelsen af, at yoga nogle gange rører os dybt. Det kan føles, som om nogle kanaler bliver åbnet. Du kigger rundt, og selvom verden ligner sig selv, så er noget forandret. Farverne forekommer stærkere, detaljerne står skarpere, og lydene er mere intense. Det er, som om du har åbnet døre og vinduer på vid gab og lader verden strømme frit ind. I denne tilstand vil du helt bogstaveligt føle, at du bliver rørt af verden, og når du vender opmærksomheden indad, vil du sandsynligvis opleve noget lignende. Den åbenhed som yoga kan give os, virker nemlig både udad og indad. Når du i denne tilstand vender opmærksomheden indad, vil du derfor formentlig opleve, at din fornemmelse af dig selv er både dybere og klarere end normalt. Denne oplevelse kommer selvsagt i forskellige grader af intensitet, og muligvis kan du ikke genkende den fra din egen praksis. Men det er en beskrivelse, som du kan støde på igen og igen i yogalitteraturen, som jeg selv kender i min egen praksis, og som jeg har hørt beskrevet mange gange af min elever. Yoga er designet til at sætte tempoet ned og øge din følsomhed og åbenhed, og når teknikkerne virker, er det her et godt bud på, hvordan det kan opleves. Det modvirker stress, og det føles rart. Det er grunden til, at teknikkerne ofte bliver beskrevet som stresshåndtering og wellness. Men traditionelt bliver den øgede følsomhed og åbenhed set som et redskab i et mere eksistentielt projekt. Det bliver set som en vej til at se virkeligheden i øjnene.

I hjertet af yogatraditionen finder vi en længsel efter at se igennem vores begrænsende forestillinger om verden og os selv og opnå en forløsende tilstand, hvor vi kan hvile i harmoni med virkeligheden. Denne tilstand bliver ofte beskrevet som ’at finde hjem’. Traditionelt er yoga således drevet af en længsel efter at finde sig selv og et ønske om at holde op med at lede efter lykke og fred de forkerte steder. Den indiske yogafilosofi bygger på en tro på, at dette er muligt. Den tegner en vej til dyb selvindsigt, og lover os, at denne selvindsigt helt naturligt medfører fred og harmoni.

Den indiske yogafilosofi vil aldrig hævde, at vi skal kultivere fred og harmoni. Ifølge yogafilosofien er det altid til rådighed i dig selv. Yoga handler i stedet om at skrue ned på den mentale støj af tanker, følelser og reaktionsmønstre, som afholder dig fra at mærke freden og harmonien. Hvorvidt fred og harmoni bliver set som kvaliteter ved dit sande selv, eller hvorvidt det bare er følelser, der vokser frem, når du skruer ned for støjen, er en af de store diskussioner i yogafilosofien. I mine øjne er det ikke vigtigt, hvorvidt fred og harmoni er en del af vores natur eller ej. Det er vel et spørgsmål om tro, snarere end argumenter. Det vigtigste må være den erfaring, der ligger til grund, og i dette tilfælde er der tale om en smuk og meget positiv erfaring. Der er to bemærkelsesværdige aspekter ved denne indiske erfaring:

1. Yogafilosofien tegner generelt et positivt syn på mennesket. Mennesket bliver aldrig set som ondt eller syndigt. Når folk opfører sig ondt, så bliver det altid set som et tegn på, at de er faret vild fra sig selv. Yogiernes erfaring er nemlig, at hver eneste gang du føler dig mere autentisk og hjemme i dig selv, bliver du helt spontant en bedre og mere lykkelig version af dig selv. Du behøver altså hverken prøve at forbedre dig eller koncentrere dig om at blive lykkelig. Du behøver blot finde dig selv og dermed fjerne alt det, der afholder godhed, fred og harmoni fra at blomstre.

2. Yogafilosofien på en erfaring af, at den forløsende erkendelse skal findes inde i dig selv. Yogierne anerkender rationel tænkning, videnskabelige undersøgelser eller akademiske studier, som noget der kan støtte dig på yogaens vej, men til syvende og sidst må du søge visdommen inde i dig selv.

Yogafilosofi kan guide din praksis

Der er intet i vejen med at dyrke yoga for at opnå stresshåndtering eller wellness, men hvis du ønsker at tappe dybere ned i teknikkernes potentiale, så er yogafilosofi en nødvendighed. Dette beskrives behændigt i dette indiske slogan: ”Uden yoga er filosofien tom, men uden filosofien bliver yogaen blind.” Pointen er ligetil. Hvis du bare taler om forandring, men ikke gør noget ved sagen, så er det blot tom snak. Men hvis du gør en hel masse uden en plan, så bliver din indsats tilfældig. Alle de mønstre, tendenser og forsvarsmekanismer, som du bøvler med i dit liv, vil snige sig med ind i din yogapraksis. Hvis du ønsker at lade yoga transformere dit liv, må du altså også være opmærksom på dine intentioner med at udføre teknikkerne. Hvis du eksempelvis knokler afsted på din yogamåtte, fordi du føler, at du skal tabe dig for at være OK, så kan din yogapraksis faktisk medvirke til at holde dig fanget i en begrænsende og negativ forestilling om dig selv. Når du først har fået øjnene op for de dybere lag af yoga, vil det nemlig stå klart, at yoga ikke bare er øvelser, du laver på en yogamåtte. Yoga kan være en måde at leve livet på, og alt hvad du laver i livet, kan i princippet gøres til yoga. Yogafilosofien kan give dig inspiration, pejlemærker og forståelse, som kan hjælpe dig til at navigere i dit liv og i dine konkrete mønstre. Sat lidt på spidsen kan man sige, at yogafilosofien hjælper dig med den vanskellige opgave at skelne, hvornår dine handlinger tjener dig, og hvornår den ikke gør.

Tør du dyrke yoga på en måde, hvor du ikke skal præstere noget?

Det er svært at blive klog på yogafilosofien, fordi der findes forskellige skoler, med hvert sit verdensbillede. De forskellige skoler vil således gribe yoga forskelligt an. Nogle fokuserer på at berolige krop og sind, og dermed skrue ned for de uheldige mentale mønstre. Andre fokuserer på at se problemerne i øjnene, så du kan lære at rumme dem og frigøre dig fra dem. Nogle gør det tålmodigt og udramatisk, mens andre går efter hurtig transformation gennem voldsomme følelsesudbrud. Nogle skoler har tillid til en guddommelig kraft, som de mener, vil guide dig i din yoga, mens andre mener, at du selv må tage hele ansvaret. Mangfoldigheden kan hurtigt gøre yogafilosofi til et forvirrende emne, som det er vanskeligt at få et klart overblik over. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at have et overblik, for at kunne få gavn af yogafilosofien. Det handler nemlig ikke om, hvor meget vi ved, men i langt højere grad om, hvorvidt vi har modet til at lade tankerne betyde noget i vores liv. Tør du dyrke yoga på en måde, hvor du ikke skal præstere noget? Har du nærvær nok til at leve bare en enkelt uge uden at sige noget negativt om et andet menneske? Kan du dyrke yoga uden at prale om det til nogen? Sådanne små udfordringer vokser ud af yogafilosofien, så snart du begynder at åbne dig for emnet. Og selvom det kan virke meget simpelt, bør du ikke undervurdere, hvor kraftfuldt det er at opdage og udfordre sine uheldige mønstre.

Lige meget hvilken yogaretning du følger, og lige meget hvilke teknikker det involverer, er det uundgåeligt, at det bliver udfordrende. Hvis du begiver dig helhjertet ud på yogaens vej, vil den uundgåeligt føre dig gennem de mørkeste og mest skræmmende afkroge af din eksistens. Yoga insisterer på at du skal tænde lyset og åbne dig selv for alt det, du normalt forsøger at skjule for dig selv og andre. Undertrykte følelser skal føles, og forbudte tanker accepteres, for at du kan frigøre dig fra de mønstre og mekanismer, der afholder dig fra at finde hjem i dig selv. Den vej som yogatraditionen inviterer dig til at følge, vil i perioder være kendetegnet ved modstand, tårer og frygt. Det er ikke nogen nem vej, og du skal gå den selv. Det kræver både overgivelse, stædighed og mod, men det fine er, at der faktisk er en vej, du kan følge. Denne vej er skabt af erfaringerne fra Buddha og alle de tusinder yogier, der har gået den før dig.