KØB YOGAUDSTYR HER / HURTIG LEVERING / FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR / PERSONLIG KONTAKT
0

Din kurv er tom

Yoginomads i Aarhus 29 april til 1 maj - læs mere her

Yoga Aarhus - Udover solskin, køkkendans og dyp i havet så er yoga dét, der gør Janni glad.

Janni Daugaard er en af yoganomaderne, der snart gæster Aarhus. Hun har dyrket yoga, siden hun var 16 år.

Og når man spørger hende hvorfor, så er det simple svar: hun kan ikke lade være! Andre ting kan interessere hende i perioder, men yoga, det bliver ved at være spændende. Hun er selv yogaunderviser og arrangerer events som Yoga Nomaderne. Derudover er hun medejer af Copenhagen Yoga Festival.

 

Først og fremmest: hvem og hvad er Yoga Nomaderne?

 ”Ideen til Yoga Nomaderne startede med at 4 skønne yogier fra henholdsvis København, Göteborg, Paris og Berlin ønskede at skabe et åbent fællesskab med afsæt i yoga. Første event blev afholdt i Berlin i oktober 2011.

Yoga Nomaderne har i dag udviklet sig til et omrejsende yogaevent, der afholdes to gange årligt, altid i en ny by i Europa. Yoga Nomadernes slogan er: ”Make new friends. Explore new places. Expand your yoga.”

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr

I løbet af weekenderne er der mulighed for at deltage i 5-6 to timers yogaklasser samt fællesspisning lørdag aften.

Alle klasser undervises af to lærere, der ikke nødvendigvis har undervist sammen tidligere. Alle kan deltage, uanset om man har gået til yoga i mange år eller er nybegynder.

Det handler ikke om at lave crazy stillinger, det handler om at møde mennesker med en fælles interesse.

Til selve eventet er der altid en masse nye deltagere, særligt lokale fra værtsbyen, og så er der folk, der har været med flere gange. Det fede ved miljøet er, at vi har en fælles interesse for yoga, så det er nemt at falde i snak med nye mennesker.”

Hvor længe har du været med?

”Jeg var med til en enkelt klasse i København i 2012, men mit første ”hele” event var i Istanbul i 2013. Eventet i Aarhus er mit 8., så jeg har efterhånden været med rigtig mange gange.”

 

 

yinjoy photography

Hvordan kom du med?

”Første gang, jeg hørte om nomaderne, var på min yogalæreruddannelse i Indien. Her var der en af de andre på uddannelsen, der havde været med til det første event i Berlin. Han fik det til at lyde som det fedeste yoga event ever, og min nysgerrighed var vakt. Da yoganomaderne var i København, meldte jeg mig til en enkelt klasse.

Det var grænseoverskridende at møde op, selvom jeg kendte et par stykker. Men jeg var meget ny i yogamiljøet i København og var bange for at føle mig udenfor. Selvom jeg kun kom til en enkelt klasse, faldt jeg dog i snak med et par af de tilrejsende yogier, bla. Kai Hill fra Berlin, der underviser på eventet i Aarhus.

Det var det bedste, der kunne ske, for det punkterede fuldstændigt min forestilling om, at jeg ville komme til at sidde alene på min yogamåtte i et hjørne, ” griner Janni.

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr

”På en tagterrasse i Athen i maj 2014 kan jeg huske, at jeg i et glimt forestillede mig, at alle de fantastiske mennesker kunne samles i Aarhus.

Jeg var lige flyttet til Aarhus et par måneder tidligere og kendte ikke yogamiljøet godt nok til at vide, om byen kunne bære et Yoga Nomade event. Men et frø var plantet, og nu her to år efter bliver det en realitet.”

 

Hvad er din bedste yogaoplevelse?

”Åh, det er svært. Det første, der popper op, er klassen søndag morgen til Yoga Nomaderne i Athen, hvor Meghan Currie skulle undervise sammen med Emily Kuser (som også underviser i Aarhus).

Jeg havde i virkelig lang tid gerne villet praktisere med Meghan - der var et eller andet med måden, hun bevæger sig på og guider en klasse på, som kaldte helt vildt på mig. Og det er nok blandt de mest intense yogaoplevelser, jeg nogensinde har haft. Jeg var i en tilstand af ”bliss” hele vejen igennem.

Som om min krop bare bevægede sig, uden at jeg behøvede gøre noget for det. Meghan underviser noget, hun italesætter som ”constant orgasm” hahaha. Det er en ret god beskrivelse for den fornemmelse, jeg havde af den klasse! I slutningen af klassen guidede Emily en meditation, og jeg ved ikke helt, hvad der skete, men alle sluser fik bare lov at stå åbne.

Tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Ikke på sådan en hulke-agtig måde. Jeg var ikke ked af det, der var bare noget, der slap. Det var ret smukt.”

Her til sidst, hvad er dit bedste råd til en begyndende yogi?

”Tag din selvironi med i tasken, hahaha. Ej, der sker bare så meget på yogafronten herhjemme, og der bliver lovet guld og grønne skove samtidig med, at yoga er det nye sort.

Min holdning er, at de fleste mennesker allerede har rigeligt projekter og rollemodeller, de skal leve op til, så derfor: lad være at gøre det sværere for dig selv end højst nødvendigt.”

Se YOGALOVE udvalg af Yogaudstyr

Læs mere på yoginomads og kom til Aarhus den 29 april til 1 maj