KØB YOGAUDSTYR HER - Hurtig LEVERING - FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR - PERSONLIG KONTAKT
Indkøbskurv 0 kr 0

Din indkøbskurv er tom.

Yin Yoga

Yin Yoga

Yin Yoga er en forholdsvis ny form for yoga, der er udviklet af udviklet af Paul Grilley inden for de seneste 20 år.

Yin Yoga kaldes også for genopbyggende yoga, fordi der er tale om en rolig form for yoga, der har fokus på en dybdegående udstrækning og afbalancering af kroppen. I modsætning til mange andre typer yoga, som især har fokus på at styrke kroppens muskler, er der i Yin Yoga en særlig opmærksomhed på kroppens bindevæv, dvs. led og ledbånd, som indeholder meget bindevæv. Det er vigtigt for leddene, at bindevævet holdes smidigt; ellers bliver de stive. I Yin Yoga arbejdes der med alle leddene, men der er ofte især fokus på de store ledgrupper som hofter, bækken og den nederste del af ryggen.

Fokus på udstrækning og smidighed

På grund af arbejdet med leddene har Yin Yoga derfor også målrettet fokus på udstrækning og smidighed. I Yin Yoga udfordres musklerne ikke direkte, men de enkelte stillinger holdes i flere minutter (3-10 minutter), således at selve muskelspændingen faktisk slippes, så fokus ledes hen på udholdenheden og smidigheden. Og selvom Yin Yoga lyder ganske hårdt, vil man som udøver opleve, at der er tale om en blid form for yoga. Men Yin Yoga kan også godt være en udfordring for erfarne yogaudøvere, netop fordi denne form for yoga giver mulighed for i høj grad at udfordre udholdenheden og dybden i øvelserne. Og fordi udholdenheden kan være en stor udfordring for selv garvede yogaudøvere, er det i Yin Yoga tilladt at anvende hjælpemidler som for eksempel puder, stole og bælter.

Yin Yoga har også fokus på mentalt velvære, og i denne yogaform kommer det især til udtryk i, at man i Yin Yoga arbejder konkret med kroppens medianer. Meget af kroppens bindevæv ligger netop i medianerne, dvs. i de energibaner, som ifølge Østens filosofi løber igennem kroppen. Medianerne anses i Østen for at være livsbaner, og når vi strækker bindevævet, hjælper vi os selv af med de blokeringer eller hæmninger, vi kan have siddende i kroppen (både fysisk og mentalt). På denne måde opnår vi et sundere liv med langt mere energi og større velvære, når vi dyrker Yin Yoga.

Yin Yoga fokus på udstrækning og smidighed