KØB YOGAUDSTYR HER / HURTIG LEVERING / FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR / PERSONLIG KONTAKT
0

Din kurv er tom

Knirke Lund har taget turen fra Langeland - Vi mødte hende på pladsen.

Fra deltager til deltager af Gitte Lindgaard

Knirke Lund har taget turen fra Langeland sammen med sin mand for at deltage i Copenhagen Yoga Festival 2013. Hun deltog også sidste år og hun har glæder sig hele året til at være med igen i år. Ægteparret har besluttet at lave en kæresteweekend ud af det og bor på hotel i København denne weekend.

Knirke selv er massør og yogalærer på Langeland. Når man ikke bor tæt på en af de større byer i Danmark kan det være svært som yogalærer at skabe et fællesskab med andre yogalærere eller selv modtage regelmæssig undervisning. Så Knirke ser festivalen som en mulighed for at forkæle sig selv, at få lov til at være eleven og selvfølgelig at blive inspireret af de workshops som festivalen byder på.

En ting Knirke har nydt meget på festivalen er de internationale yogalærere. Knirke synes nemlig, at yoga undervist på engelsk lyder bedre, måske fordi hun har boet i USA? Følelsen af fællesskab og ”community” har også gjort et stort indtryk på Knirke. Som et lille kritikpunkt nævner Knirke dog, at det kunne være fedt med enten mere plads eller større telte, for hvis man deltog i en workshop og lå udenfor teltet var der noget støj i form af mennesker der gik forbi, markedspladsen og musikken, hvilket så igen var en af de ting der gjorde festivalen så skøn, når man ikke deltog i en workshop.

Yogalove takker en glad og tilfreds Knirke for tiden og vi håber at se hende næste år. Hvis du vil læse mere om Knirke kan du tjekke hendes hjemmeside ud her: