KØB YOGAUDSTYR HER / HURTIG LEVERING / FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR / PERSONLIG KONTAKT
0

Din kurv er tom

Fra deltager til deltager - Læs interview fra Copenhagen yogafestival

Fra deltager til deltager, Linda Højbjerg  
af Gitte Lindgaard

Linda er taget til Copenhagen Yoga festival 2014 hele vejen fra Varde. Hun har også taget sin mand med, selv om han ikke praktiserer yoga. Parret bor hos et familiemedlem, mens de er her weekenden over. Linda er kommet, fordi hun ønsker at opleve alle de forskellige yogastilarter deltagerne kan opleve på festivalen.

Utrolig vigtigt at introducere børn for yoga, at give dem et åndehul

Linda selv har dyrket yoga on og off i ca. 16 år. For et lille års tid siden blev hun dog rigtig seriøs omkring sin yogapraksis, da hun startede på børneyogauddannelse. Linda er uddannet pædagog og har arbejdet i mange år med børn og bevægelse. Hun startede med at uddanne sig som børneyogalærer på grund af den drejning samfundet har taget, hvor hun mener, at det er utrolig vigtigt at introducere børn for yoga, at give dem et åndehul i børneyogaen.

Linda er her dog for sin egen skyld netop for at prøve en masse forskelligt yoga og roser specielt de klasser som har været i Jivamukti og Kundalini. Hun udtrykker stor begejstring for hvor bredt festivalen favner, at boderne, underviserne og alle stilarterne er noget som tiltaler alle aldersgrupper og typer.

Linda købte billetter til hende selv og hendes mand allerede i foråret og hun har glædet sig ustyrlig meget til festivalen. Hun fortæller glad, at festivalen har indfriet alle hendes forventninger, også selv om det har regnet. Hun glæder sig allerede til næste år, hvor hun håber, at festivalen vil være vokset sig endnu større, så det er endnu mere skøn yogafestival at nyde.

Tak til Linda for hendes tid, hendes entusiasme og begejstring.