KØB YOGAUDSTYR HER - Hurtig LEVERING - FRI FRAGT VED KØB OVER 499 KR - PERSONLIG KONTAKT
Indkøbskurv 0 kr 0

Din indkøbskurv er tom.

Interview: Kirstine Fabricius om Copenhagen Yoga Festival 2017


Kirstine Fabricius.

Ejer af Styrk dig Yogalærer, underviser og facilitator

Hvad var din største motivation for at deltage i Copenhagen Yoga Festival ?

Der er en helt speciel stemning på Ti-øren den sidste weekend i august til Copenhagen Yoga Festival 2017. Yogafestivalpladsen er fuldt med dejlige mennesker der på den ene eller anden måde har passion for krop, sind og velvære. Der er hele tiden gang i undervisning i flere teltet og det vrimler med mennesker i godt humør og faverige legings eller summer af snak fra madområdet hvor der dufter så skønt fra de mange madvogne og –boder.

Hvorfor yoga ? hvad gør det ved dig ?

Yoga gør mig glad. Yoga får mig til at smile og le, høre fuglesang frem for trafikstøj. Min krop bliver bevægelig og stærk og jeg sover godt om natten. Yogaundervisning er et frirum for mig hvor jeg kan være mig og dele min glæde ved yoga med en masse andre.

Fortæl om din bedste klasse i år samt en anden god oplevelse ?

Nanna Wagners workshop ’Intuitive Alignment’ lørdag eftermiddag blev jeg blæst væk af hendes nærvær og imponerede fornemmelse for stemningen i teltet. Nanna sluttede workshoppen af med en intens og meget rørende fællesmeditation med en række spørgsmål. Hvad har du brug for lige nu? Hvad har du brug for i morgen, om en uge, en måned og hvad har du brug for der skal ske om et år?

Det var magisk.

På et tidspunkt, under en workshop, hvor jeg ikke havde fået plads i teltet, brød solen frem fra skyerne og jeg nød at ligge til den blideste yinklasse og blive varmet op af solen, derude i græsset med et hav af andre yogier.

Hvilken slags inspiration og oplevelser tager du med hjem ?

Inspiration til min egen undervisning og til at huske at nyde livet, med alt hvad det indebærer. De solrige glade dage på Ti-øren varmer mig indvendig fra, når jeg som en dag som i dag kigger ud på det grå vejr hvor regnen siler ned.

Er du bevidst om hvad du spiser og på hvilke måde ?

Ja, jeg har mælkeallergi og er den vej igennem nødt til at tænke over hvad jeg spiser og det har haft den fordel at jeg har fået øjnene op for mange forskellige madvarer og den veganske madkultur. Jeg og min krop kan bedst lide at spise når der er tid til det og især i samvær med gode mennesker.

Tak Kirstine fordi du deler din oplevelse :)